![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
3 2
K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E
k o n g e lig e S chw e izere; C asp ar L o re n tz R ø n n ow , d e r saa tid lig t som
1 7 1 6
lev ered e en S ø lvkaa rde til en a f de k o n g e lig e P ag e r, d u k k e r fø rst op ig e n
i
1743
og
1744
m e d ia lt tre S chw e iz e rk a a rd e r og fo re ta g e r i A a ren e
1747
-
52
fo rsk ellige R e p a ra tio n e r p a a disse V aaben . E n R æ kk e and re Svæ rd fe-
gere, som tildels kendes fra stø rre og m in d re A rb e jd e r fo r T ø jh u se t, o m
tales enk e lte G an g e i H o fre g n sk a b e rn e : J o h a n C h ristia n H e rrig nævnes
k u n
1756
og
1762
, m e n da til G engæ ld m e d Luk su svaaben . M ik k e l
W e n d t sæ lger i
1759
K o n g e n en lu e fo rg y ld t og em a ille re t K a a rd e ; da h a n
h a r lø st B o rg e rsk ab i
1758
, d re je r d e t sig m u ligv is om han s M e ste rsty k k e ,
e fte rsom de r n o g le A ar senere, i
1764
, vises en an d en Svæ rd feger, N iels
Sørensen , en lig n e n d e N a a d e . E je n d om m e lig t n o k h a r en an d en Svæ rd
feger N ie ls Sørensen i
1759
h a ft R ep a ra tion sa rb e jd e til K o n g e n , m e n h a n
g ik fallit i
1761
og er ik k e id en tisk m ed d e n N iels Sørensen , som nævnes
1764
, da U n d e rs k rifte rn e paa deres egen hæ nd ig e K v itte rin g e r er re t fo r
skellige. C h riste n L ilh o lm nævnes en e n k e lt G an g , og J ø r g e n Næ sted ,
som faar B o rg e rsk ab i
1 7 7 2
, sæ lger sam m e A a r K o n g e n en K aa rd e, som
a n ta g e lig h a r væ re t hans M e stersty kk e.
T e n d e n se n til at lade en e n k e lt S væ rd feger b e sø rg e H o v e d p a rte n a f
H o ffets A rb e jd e er d o g um isk e n d e lig og und e rstreg es v e d J o h a n C h ristian
P lo ck ro ss’ U d næ vnelse til H o fsvæ rd feg e r i
1729
. D e t k a n m aaske v irk e
lid t paafald end e, at d e t n e to p b le v P lock ro ss, som b le v d en fø rste o fficielt
u d næ v n te H o fsvæ rd fege r, e fte rsom b aad e C asp ar L o re n tz R ø n n o w og
J ø r g e n N eu h au s paa d e t T id s p u n k t v a r i f u ld V irk s om h e d og tid lig e re
e n d P lo ck ro ss h a v d e v u n d e t Indp as som L ev e ra n d ø re r til H o ffet. P lo c k
ross faar m aaske T itle n , fo rd i h a n h a r faaet d en Ide a t søge d e rom ; i sin
A n sø g n in g app e llerer h a n til K o ng en s M e d y n k m e d de b ra n d lid te , id e t
P lo ck ro ss v a r E je r a f et afb ræ n d t H u s paa K ø bm a g e rg a d e . T y p isk fo r
T id en s T æ n k em a ad e er de t, at h a n i en A n sø g n in g , h v o r i d e t e fter v o re
B e g re b e r v ild e væ re paa sin P lads, at A n sø g e ren frem hæ v ed e d en Posi
tion , h a n h a r skab t sig, og sig selv som væ rd ig til en H o fsvæ rd feg e rtite l
frem fo r By ens ø v rig e Svæ rd fege re, tv æ rtim o d om ta le r sig selv som en
fattig , a fb ræ n d t M a n d m e d m a n g e B ø rn . D e t m a a im id le rtid h a v e g jo rt
d en re tte V irk n in g , da hans U dnæ vn e lse k o m d en
2 3
. M a rts
1729
og b e
kræ ftedes p a an y a f C h ristian V I d en
22
. J u n i
1 7 3 1
. D e t fø lg en d e A a rti er