355 / 423
MODERNE LIGBRÆNDINGSOVNE
A f Afdelingsingeniør cand. polyt.
A . V. A ndersen.
Ligbrænding fandt oprindelig Sted paa aabne Baal af Træ,
saaledes som det var almindeligt i Oldtiden og endnu bruges bl. a.
i Indien. Senere anvendtes aabne Ovne, i hvilket Liget ogsaa kom
i direkte Berøring med Brændselet. Ved begge disse Methoder
fandt Forbrændingen Sted under stærk og ildelugtende Røg
udvikling. En væsentlig Forbedring indtraadte først ved Indførel
sen af Muffelovnen og senere af Flammeovnen, i hvilken Liget
ikke kom i Berøring med selve Brændselet, men blev brændt di
rekte i en Blanding af Generatorgas og Luft under fuldstændig
Foraskning af Liget og med fuldstændig Forbrænding af de ud
viklede Luftarter, før de gik ud gennem Skorstenen, saaledes at i
Ligbrændingen foregik uden ildelugtende Røg.
Den næste Forbedring af Ligbrændingsovnene fandt Sted, da
Tyskeren
Friedrich Siemens
i
1874
opfandt Regenerativovnen, i
hvilken Brændingen af Liget ikke foregik ved direkte Flamme
men indirekte ved Hjælp af højt opvarmet Luft, hvorved Brænd
selsforbruget kun blev omtrent halvt saa stort som i Flammeovnen,
og Brændselets Varmeindhold blev udnyttet langt bedre. Den før
ste Ovn efter Siemens’ Konstruktion blev taget i Brug i Gotha i
1878
.
Efter
Siemens
’ Princip for Ligbrænding ved Hjælp af højt op
varmet Luft er de fleste moderne Ligbrændingsovne udført, saa
ledes bl. a. af den tyske Ingeniør
Richard Schneider,
den svenske
Ingeniøroberst
Klingenstierna
og den svenske Ingeniør
Knos,
lige
som forskellige F irmaer i Tyskland, Schweiz og Sverrig har bygget
saadanne Ovne.