351 / 423
347
Men Ligbrændingens Betydning for Byerne kan talmæssigt
dokumenteres gennem Driftsomkostningerne for Krematorierne
og Udnyttelsen af Kirkegaardsjord. Driften af Kirkegaarde
bør kunne bære sig selv gennem Afgifter af forskellig Art.
Som Erfaringen viser, er dette ofte vanskeligt og kræver store
Afgifter.
Derimod vil Krematorier under rette Drift med Lethed kunne
betale sig selv med lave Brændingstakster. Et saadant Maal kan
selvsagt kun naas gennem passende Anlægssum og gennem hen
sigtsmæssig Drift.
Københavns Krematorium er et Eksempel herpaa. Driften
giver et betydeligt aarligt Overskud, Anlægget er udvidet lidt efter
lidt, efterhaanden som Kravene dertil er voksede, og Anvendelsen
støttes af Begravelsesvæsenet.
Man kan selvsagt ikke vente, at et nyanlagt Krematorium skal
bære sig, selv om det anlægges saa økonomisk som blot muligt. Der
maa gaa en Række Aar, før Befolkningen i paagældende Egn er
indstillet paa denne Begravelsesform, og før der kommer Dødsfald
mellem dem, der ønsker Ligbrænding. Derfor har Foreningen ogsaa
arbejdet for de smaa Anlæg, hvis Forrentning ikke kan spille
videre Rolle.
For en Række Byer i Landet er Spørgsmaalet om Kirkegaards
jord akut. De gamle Kirkegaarde er ved at blive helt opbrugte,
Anlægget af nye diskuteres. Det er nu Spørgsmaalet, hvormeget
Ligbrænding i denne Henseende kan betyde med Hensyn til Be
sparelse af Jo rd og Anlæg.
Her i Landet er det kun i København, at man har naaet en saa
stor Erfaring, at man talmæssigt kan dokumentere Betydningen af
Ligbrændingen for Anvendelsen af Jord.
Direktør
A. Berg
ha r gentagne Gange, saaledes paa Kongressen
i
1928
, gjort Rede for disse Resultater, og vi vil holde os til
hans Tal.
Til Nedsættelse af en Kiste kræves
3
m" Jord, men da der der
næst paa en Kirkegaard skal anvendes megen Plads til Veje m. m.,
23*