346 / 423
342
Overretssagfører
Wol f f
med Ministeren for at faa en juridisk Vur
dering af Foreningens Forslag. Ogsaa under den senere Forbere
delse af Forslaget havde Foreningen Lejlighed til at forhandle med
Ministeriets Embedsmænd.
Lovforslaget blev forelagt i Landstinget d. 8. Oktober
1930
og
fik straks en meget velvillig Modtagelse. Det nye i Forslaget var
følgende: Anerkendelse af en mundtlig E rklæ ring angaaende Lig
brænding, en Bestemmelsesret for de efterlevende angaaende Lig
brænding i Tilfælde, hvor vedkommende ikke h a r haft noget spe
cielt Ønske, en Anerkendelse af, at det at være Medlem af en Lig
brændingsforening er tilstrækkelig Dokumentation for vedkom
mendes Ønske om Ligbrænding.
Dette sidste Forslag gav Borgmester
Godskesen
Lejlighed til
under første Behandling at fremsætte en Formodning om, at Lig
brændingsforeninger ogsaa h a r andre Formaal f. Eks. Dans. Selv
om Borgmesteren i senere Udtalelser unddrog Dansk Ligbræn
dingsforening fra denne Antagelse, vakte Sagen en umaadelig Op
sigt, og næsten samtlige Blade i Landet havde A rtikler med Over
skrift: der danses i Ligbrændingsforeningen, idet der jo bortset fra
Forening for borgerlig Begravelse og Ligbrænding ikke findes
andre Foreninger for Ligbrænding end »Dansk Ligbrændings
forening«.
Da Sagen senere blev gjort til Genstand for en ironisk, »humo
ristisk« Behandling i et af de store københavnske Blade, maatte
Foreningen udsende et kraftigt Dementi.
Lovforslaget blev i Landstinget behandlet af et Udvalg med
Byretspræsident
Rytter
som Formand, og saavel med denne som
med Udvalget havde Forf. Forhandling, ligesom der til Udvalget
blev indsendt en Redegørelse for de Betragtninger, som den første
Behandling i Tinget kunde give Anledning til fra Foreningens
Side. Ogsaa ved
3
. Behandling lykkedes det gennem Ministeren at
faa en Fejl rettet angaaende Forældres Bestemmelsesret.
Baade gennem Udtalelser i Tinget og gennem de mundtlige
Forhandlinger blev det belyst, hvor langt tilbage Kendskabet til