Previous Page  344 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 344 / 423 Next Page
Page Background

340

Det er disse Bestemmelser, om hvilke Foreningen mener, at Tiden har vist, at de

var overflødige, til Tidsspilde for Statens Embedslæger, i mange Tilfælde beskæm­

mende for de behandlende Læger, til ufornøden Udgift for de Efterlevende, ja, i

nogle Tilfælde næsten prohibitive (jfr. Lovens § 2 sidste Stykke).

Forsaavidt derhos den gældende Lov ved at forlange Afdødes egen og skrift­

lige Tilkendegivelse om Ligbrænding gør Adgangen hertil mere betinget og ind­

skrænket end til Ligets Jordfæstelse, maa en Lovændring, som gennemfører den fak­

tiske Ligestilling, være et tidsmæssigt og retfærdigt Krav.

Foreningen anmoder derfor indtrængende Lovgivningsmagten om at give Landet

en Ligbrændingslov, der er lige saa frisindet og retfærdig som de tilsvarende Love i

Norge og Island.

For klart at præcisere dette Ønske, tillader Foreningen sig at vedlægge et Udkast til

ny Affattelse af den danske Ligbrændingslov.

Ærbødigst

For Dansk Ligbrændingsforening

A . Erlandsen,

Prof. Dr. med.

f. T. Formand.

Henvendelsen var ledsaget af et Udkast til en Lov om Ligbræn­

ding samt Lovene for Island, Norge og Sverige, der alle var langt

mere liberale end den danske.

Der skete dog intet i Sagen i de følgende Aar. I

1922

henvendte

man sig da gennem et særligt Udvalg til Justitsministeren, ligesom

Sagen blev omtalt i Tinget af Folketingsmand

H. Hækkerup,

Ring­

sted, Medlem af Foreningens Repræsentantskab.

Der blev da endelig udarbejdet Forslag til en ny Lov om Lig­

brænding og forelagt i Landstinget af Justitsm inister

Rytter

d.

15

.

December

1922

.

Forslaget betød atter et lille Fremskridt. Det blev saaledes fore-

slaaet at anerkende en simpel Erklæring som tilstrækkelig til at

give Tilladelse til Ligbrænding. Derimod vilde man ikke gaa med

til at anerkende en mundtlig Erklæring, th i — som det hedder i

Motiveringen — »det vil ofte kunne stille sig tvivlsomt, om en

saadan Erklæring ha r været alvorligt ment, eller om den dog ikke

senere er tilbagekaldt.« Overfor mindreaarige blev det foreslaaet

at udvide Myndigheden for Foræ ldre til at tage Bestemmelse til

Barnets

18

. Aar.

\