![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0344.jpg)
340
Det er disse Bestemmelser, om hvilke Foreningen mener, at Tiden har vist, at de
var overflødige, til Tidsspilde for Statens Embedslæger, i mange Tilfælde beskæm
mende for de behandlende Læger, til ufornøden Udgift for de Efterlevende, ja, i
nogle Tilfælde næsten prohibitive (jfr. Lovens § 2 sidste Stykke).
Forsaavidt derhos den gældende Lov ved at forlange Afdødes egen og skrift
lige Tilkendegivelse om Ligbrænding gør Adgangen hertil mere betinget og ind
skrænket end til Ligets Jordfæstelse, maa en Lovændring, som gennemfører den fak
tiske Ligestilling, være et tidsmæssigt og retfærdigt Krav.
Foreningen anmoder derfor indtrængende Lovgivningsmagten om at give Landet
en Ligbrændingslov, der er lige saa frisindet og retfærdig som de tilsvarende Love i
Norge og Island.
For klart at præcisere dette Ønske, tillader Foreningen sig at vedlægge et Udkast til
ny Affattelse af den danske Ligbrændingslov.
Ærbødigst
For Dansk Ligbrændingsforening
A . Erlandsen,
Prof. Dr. med.
f. T. Formand.
Henvendelsen var ledsaget af et Udkast til en Lov om Ligbræn
ding samt Lovene for Island, Norge og Sverige, der alle var langt
mere liberale end den danske.
Der skete dog intet i Sagen i de følgende Aar. I
1922
henvendte
man sig da gennem et særligt Udvalg til Justitsministeren, ligesom
Sagen blev omtalt i Tinget af Folketingsmand
H. Hækkerup,
Ring
sted, Medlem af Foreningens Repræsentantskab.
Der blev da endelig udarbejdet Forslag til en ny Lov om Lig
brænding og forelagt i Landstinget af Justitsm inister
Rytter
d.
15
.
December
1922
.
Forslaget betød atter et lille Fremskridt. Det blev saaledes fore-
slaaet at anerkende en simpel Erklæring som tilstrækkelig til at
give Tilladelse til Ligbrænding. Derimod vilde man ikke gaa med
til at anerkende en mundtlig Erklæring, th i — som det hedder i
Motiveringen — »det vil ofte kunne stille sig tvivlsomt, om en
saadan Erklæring ha r været alvorligt ment, eller om den dog ikke
senere er tilbagekaldt.« Overfor mindreaarige blev det foreslaaet
at udvide Myndigheden for Foræ ldre til at tage Bestemmelse til
Barnets
18
. Aar.
\