342 / 423
3 3 8
Ved Udløbet af Anvendelsen af et Gravsted, hvori der er nedsat en Urne af
uforgængeligt Materiale, maa der tages Bestemmelse om Fjernelsen af Asken; om
Aaremaalet er 10 eller 50 Aar har ingen Betydning, da Terracotta- eller Porcelæns
urner ikke forandrer sig i Jorden. Asken maa derfor tømmes ud et Sted og da
naturligst i »Fællesgraven«, der nu ogsaa modtager Asken fra de Urner i Kolumba-
rierne, for hvilke der ikke længere betales Pladsleje.
Regulativet for Københavns Begravelsesvæsen siger i § 14, at saafremt et Lig er
lagt i Metalkiste, skal det ligge urørt i mindst 40 Aar, et Tidsrum, som i Virkelig
heden sikkert er meget kort, men ved Aske er Tidsrummet ligegyldigt, da det drejer
sig om en steril uorganisk Masse. Fjernelsen af et Lig i Metalkiste selv efter de 40 Aars
Forløb kan være vanskelig, Fjernelsen af Aske vil selv efter et nok saa kort Aaremaal
være let. I Bestemmelser for Københavns Kixkegaarde (Bilag 5) staar, at naar et Grav
sted hjemfalder, »tilintetgøres paa Kirkegaarden de muligt tilbageblevne Rester af Aske
urner og deres Indhold«, og dette vil altsaa altid kunne ske uden Vanskelighed.
Fra et hygiejnisk Standpunkt kan man derfor hævde, at en tvungen Frednings
tid for Urnegrave paa 50 Aar er overflødig. Der foreligger jo overhovedet intet
»hygiejnisk Problem« i Forbindelse med Asken. Ønskes derfor en Askeurne af ufor
gængeligt Materiale nedsat i Jorden, er det urimeligt at fordre længere Frednings
tid end der er i et Kolumbarium (10 Aar) eller for en Urne af forgængeligt Materiale
(10 Aar). Efter de første 10 Aar har de paarørende jo altid Adgang til at forlænge
Fredningstiden, medens en Betaling for 50 Aar repræsenterer en betydelig Byrde
paa een Gang.
For Kirkegaarden har den lange Fredningstid ikke Interesse. For den er det
tværtimod af Betydning, at Jorden kan komme til Anvendelse til ny Begravelse.
Dansk Ligbrændingsforening kan saaledes ikke anbefale den foreslaaede Æn
dring, der maa anses for overflødig og som Eksempel paa, hvor vanskeligt det er for
Begravelsesvæsenet at løsrive sig fra at betragte en steril uorganisk Aske fra samme
Synspunkt som et dekomponeret Lig.
Det i denne Skrivelse hævdede Standpunkt svarede til det af
Sundhedsstyrelsen hævdede, og dennes Erklæring blev affattet i
Overensstemmelse hermed.
Lovgivningsarbejdet angaaende Ligbrænding h a r ogsaa efter
Stiftelsen af Dansk Ligbrændingsforening været ført frem af
denne Forening som i sin Tid af dens Forgængere. I April
1917
tog
Foreningen Initiativ gennem følgende Henvendelse:
Til Justitsministeriet.
25 Aar er forløbne, siden Ligbrænding ved Lov blev tilladt her i Landet, idet
der blev givet ethvert voksent Menneske Ret til at bestemme, at hans Lig skal bræn
des i Stedet for umiddelbart at jordfæstes.