Previous Page  338 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 338 / 423 Next Page
Page Background

334

i det gamle Hellas var det de efterlevendes Pligt at kaste mindst

3

Skovlfulde Jord paa ethvert Lig, da den døde ellers vilde blive nødt

til i mindst 100 Aar at fare vildsomt om paa Acherons øde Strande.

Fra denne Skik gik Jordpaakastelsen over i den kristne Kirke.

Ligbrænding er en Form for Begravelse, og det er derfor na­

turligt, at Foreningen i bøj Grad bar ha ft sin Opmærksomhed hen­

vendt paa Forholdene paa vore Kirkegaarde i al Almindelighed.

Foreningen er saaledes Medlem af Foreningen for Kirkegaards-

ku ltu r, hvis Tidsskrift: »Vore Kirkegaarde« for

1928

Nr.

3

ude­

lukkende handlede om Ligbrænding. Foreningen ha r ved sine egne

Urnegrave selv søgt at skaffe saa smukke Anlæg som muligt.

Nedsættelse af Urnerne paa Kirkegaarde eller i det hele taget

i Jorden er efter Forf. Anskuelse den rigtigste. Den kan ske i de

gamle Grave, uden at det er nødvendigt at grave ned til de gamle

Kister og bringe Forstyrrelse i de Rester af tidligere begravede,

der findes i al for stor Mængde. Derved skabes den Gravfred, der

nu ikke findes paa de danske Kirkegaarde, og som kun kan skaffes

gennem Ligbrænding eller gennem en Fredning af Graven for

bestandig.

Forholdene paa vore Kirkegaarde er set fra et Sømmeligheds

Standpunkt lidet heldige; ovenfor er citeret en Udtalelse af Pastor

Severinsen

om dette Forhold. Det hænger sammen med, at Ligene

paa Grund af Jordens Beskaffenhed ikke forsvinder, og derfor vil

efter de

20

Fredningsaar betydelige Ligrester blive gravet op igen.

Lerholdig Jord eller Jord, hvor G rundvandet staar for højt, vil

i denne Henseende være af størst Betydning.

Ved Urnebegravelse spiller disse Forhold ingen Rolle. Efter

Henfald af Urnen, der enten bestaar af Jernb lik eller Pap, gaar

den sterile Aske ud i Jorden og blandes umærkeligt med dens Be­

standdele. Medens der fra Sundhedsstyrelsens Side altid vil stilles

ganske bestemte Krav for at give Tilladelse til at Jo rd udlægges til

Kirkegaarde til almindelig Begravelse, vil der ikke stilles saa-

danne Krav til Jord, der skal anvendes til Urnebegravelse. Paa For