AKT IONÆRERNES STILLING
19
rings Om raade kund e der dog endnu ikk e tegnes Forsikring paa
faste E jend om m e.
S elskab et var et
Aktieselskab
— „A ctieforen ing“ kaldes det i de
op r ind e lig e Statuter —, hvis
Ak tiekap ital var fastsat til
2 000 Aktier å 1000 R igs
daler; dog sku ld e S e lsk a
bet træde i V irk som h ed ,
saasnart een M illion R igs
daler var tegnet. A k tionæ
rerne var forp ligted e til om
fornød en t at in d sk y d e det
fu lde Reløb i Selskabets
Kasse, m en der fordredes
kun af d em en Indbetaling
paa 50 R igsdaler og et D e
p o situm som haandfaaet
Pant for 200 R igsdaler,
der stilled e s i Statspapirer
eller andre Værdipapirer,
som a f K on tro lkom itéen
sk øn n ed e s at give tilstræk
k elig S ikkerhed . Ingen
Medl. af Kontrolkomitéen 1864 — 95. Formand 1866— 95.
maatte eje flere end 50
Aktier, og den Ak tionæ rerne tilk omm end e Stemm eret paa Gene
ra lforsam lingen var saaledes begrænset, at 1—4 Aktier gav 1
S temm e, 5—9 Aktier 2, 10—24 Aktier 3 og 25—50 Aktier 4 Stemmer.
T ilsted evæ rend e stemm eb erettiged e Aktionærer kunde stemm e for
fravæ rende, m en i alt kun afgive
6
Stemmer. D isse Begrænsninger
i S temm eretten s Udøvelse er iøvrigt endnu bestandig gæ ldende i
S elskab ets Love.
F orm aalet derm ed er naturligvis det meget
prisvæ rd ige, at sikre Selskabet im od , at en enkelt eller et Flertal
af A k tionæ rern e sku ld e kunn e dom inere en Generalforsam ling.
B e stem m e lsen syn es ikk e at have haft noget nærliggende Forb illede
h erh jemm e eller and etsted s; den har h eller ikke fundet mange
E fterlign inger i de u tallige senere frem kom ne Aktieselskaber, i al
Fald ikk e i en saa strikte Form .