46 / 121
36
H Ø J E S T E R E T S D O M M E N
Ved Overrettens D om tabte „Nye dan sk e B rand fo r sik r in g s-S e lsk ab “
Sagen ; m en S elskab et app elle red e d en til Højesteret, hvor den førtes
m ed m egen B ravour a f S elsk ab ets ju r id isk e K on su len t, H ø jesterets
advokat
G. Brock.
D en 16. April 1869 faldt H øjesterets D om , hvo rv ed k end tes for
Ret, at „de Ind stæ vn te bør som G en era lb efu ldmæ g tiged e for det
N ed er land sk e S ø - og B randa ssu ran ce-C om pagn i i Ro tterdam til Gi
tan terne betale 5 974 Rd. m ed Ren te d e ra f 5 pCt. aarlig fra den 31.
Marts 1866, ind til Betaling sk e r “. Det b em æ rk es b land t andet i D om m en ,
at da „Nye d a n sk e “ ikk e for sit eget V ed k om m en d e havde taget
R ageridriften m ed i Betragtning ved F o r sik r in g sv ilk a a ren e s F a stsæ t
telse, kund e det h e ller ik k e tilregn es S elskab et som en F o r søm m e lse ,
at det ik k e havde gjort Modparten opm æ rk som derpaa. Og da det
d rejede sig om en Kro m ed tilliggend e Mølle og større Avlsbrug,
maatte man gaa ud fra, at der fandtes en Bagerovn ; hv is de Ind
stævn te havde lagt Vægt paa Bageriets større eller m ind re Omfang,
v ild e de ik k e have und lad t at stille Spørg sm aal herom . F r em d ele s
an føres det i D om m en , at i Fø lge en B ek end tgø relse af 1858 om
B randkon tingen tet for L andbygn inger havde det ingen Ind flyd else til
F orh ø jelse af dette Kontingent, at der i den p aagæ ld end e B ygn ing
dreves a lm ind e lig t Bageri, m ed en s en saadan F o rh ø je lse d erim od
fulgte af den s Egen skab som Kro.
D enn e B ek end tgø relse som næ vn es i D om m en , havde B rock v ist
nok iøvrigt først faaet fat paa und er selv e den m und tlige P rocedu re,
m en den har jo aabenbart gjort en v is V irkn ing paa Retten.
For „Nye dan sk e B ran d fo r sik r in g s-S e lsk ab “, i F orho ld til hvis h ele,
davæ rende Forretn ing det jo ikk e var noget ringe B eløb , Sagen drej
ede sig om , og hvis S o lid itet og A n seelse n etop i en væ sen tlig Grad
b ero ed e paa dets G en forsik ringsforb ind elser, var det naturligvis en
b etydn ingsfu ld Sejr, der her vand tes. S elskab et havde jo netop udad til
lagt m egen Vægt paa, at det „ved Kontrakter m ed K om pagn ier i Ud
landet havde g jo rt d isse delagtige i sin e F orsik ringer fra samm e
Ø jeb lik de tegnes, hvorved P ub likum ud en forøget U lejlighed faar
en gan sk e u a lm ind elig forøget Garanti.“ Havde det nu vist sig, at d enn e
Garanti saa let kund e glippe, v ild e K ritikken ik k e være ud eb lev e t
til Skade for S elskab ets A n see lse og for T illid en til dets L edelse.
Men forøvrigt var h ele d enn e Sag, lig e som ogsaa H ø jesterets D om ,