51 / 121
S E L S K A B E T S M O D S T A N D E R E
41
B evæ g e lse af forsk ellige Understrømninger, som ikk e helt kan for-
bigaas i Tavshed. N ogen virkelig Skuffelse blandt Aktionærerne
over det første Udbyttes Magerhed har der næppe været, m en f. Eks.
a f fo r sk ellig e u d en land sk e
S elsk ab e rs Repræ sen tan ter,
h v em „Nye d a n sk e “ natur
ligv is havd e været en u v e l
k om m en K onkurrent,
er
der sikk ert b levet arbejdet
paa at pu ste L iv i U tilfreds
h ed en for at faa Selskabet
op løst.
D ertil k om , at — ikke
saa m eget S elskab et selv —
som dets D irek tør var k om
m en paa Kant m ed to af
B ø rsen s mægtigste Mænd.
Med den ene, Etatsraad
Brobe.rg,der jo endog var
b land t S elsk ab ets Stiftere,
drejede Sagen sig om , at
m an h avd e foretrukket Na
tion a lb ank en som Opbeva
ringssted for Ak tionæ rernes
D ep o sita i Stedet for Privatbanken, hvis Bankraad Broberg var
F o rm and for, og som fra første B egyndelse og stadig uden A fbry
d e lse har været Selskabets Bank forbindelse. Det. lille Mellemværende
b lev da ogsaa ordnet igen efter et Par Aars Forløb.
M ellem Etatsraad
A. N. Hansen,
G rosserersocietetets Formand,
der var bland t S elskabets første Aktionærer, og Konsul Bramsen er
der aabenbart paa et tidligt T idspunkt opstaaet en dybtgaaende
U o v e ren sstemm else, der ikk e har været uden Samm enhæng med,
d els at A. N. H ansen var den første Underskriver blandt de 78 Oppo
sition s-A k tionæ rer, dels at han paa den første overordentlige Gene
ra lforsam lin g erk læ rede sig villig til at overdrage sine Aktier,
til h v em , der vild e have d em , med Tab af sin hele Indbetaling
— og b lev taget paa Ordet. Selvfølgelig viste det sig uheldigt for
C
a r l
W
in t h e r
Medlem af Kontrolkomitéen siden 1902.