Previous Page  41 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 41 / 203 Next Page
Page Background

saa været paa Fornøjelsestur med Propforeningen — det bildte

man sig da ind.

Man søgte jo nok at dæmme op for Selvejerkøretøjernes Lyster

til at etablere Kaplob langs ad Landevejen, ved at træffe den vise

Bestemmelse, at »Foreningens Vogn« altid skulde være i Spidsen

af Kortegen; men Godmorgen, Madam Dick — enten man havde

eget Køretøj eller man hos Lars Rullepølse havde lejet et, der

skulde gaa for Selvejerkøretøj, fandt man sig skam ikke i saadanne

Narrestreger fra Komitéen, i alt Fald ikke længere, end til man

var

forbi

Viben&hus — saa, tju! Krikke, vil du løbe, og væk var

Herskaberne! De skulde nok ikke køre Ligtur!

Nu kommer den ordinære Generalforsamling den 28. Oktober

paa

»St.

Thomas«

med en Dagsorden paa 10 Punkter, den længste,

der endnu er set.

Bestyrelsen havde i Forvejen henvendt sig til dette Skrifts

Forfatter og spurgt, om han var villig til al lade sig vælge til

Formand, og da han var ung — om han var energisk, maa andre

bedømme — lovede han at modtage Valget.

Stor var derfor hans Forbavselse, da han paa Generalforsam­

lingen hørte

C

hr

. H

ansen

i blomstrende Vendinger foreslaa en

anden; men da denne absolul nægtede at modtage Valg, maatte

C

hr

. H

ansen

op igen, og nu var det

G

erhardt

N

ielsens

Tur at

blive bragt i Forslag, og han valgtes, formodentlig i Mangel af

andre Lysthavende.

Da den nyvalgte Formand nogle Gange i Løbet af Aftenens

Diskussion søgte at hævde, at Bestyrelsen maatte have nogenlunde

frie Hænder og af og til arbejde paa eget Initiativ, traadte hans

nye Kolleger indenfor Bestyrelsen op og belærte dette store Barn

om, at Bestyrelsen var Nul og Niks og kun havde fuldstændigt

at rette sig efter Medlemmernes Krav og gammel Tradition.

C

hr

. H

ansens

Velkomsttale lyder ordret efter Forhandlings­

protokollen saaledes:

»Ja,

min kære Nielsen! Naar De nu er kommet i Bestyrelsen, lærer

* De jo nok a t rette Dem for en stor Del efter, hvad Medlemmerne ønsker.

De skal nok blive mør, og gaa r det galt, saa har vi før vist, a t vi kan

faa en anden Formanda.

Det var jo unægtelig nydelige Ord, og saa velmente! Aah, saa

velmente!

Svaret lød dog, vel sagtens til Bestyrelsens Bestyrtelse, i For­

handlingsprotokollens lakoniske Sprog:

»Før om to Aar gaar jeg ikke!«

Da enkelte Bestyrelsesmedlemmer hyppigt i Aftenens Løb gav

40