125 / 434
tmber ftviffcn .^elva og ©oden fom i ^tcneflc, var en
9
D?anb af en enbnu meere fielbcn Eftaractecr; „ er n>ar cin
„
g u tertT lann vielleicftt, jebod) einfd)lecfttcr gfirff; iveid),
„
moUuffig, rafd) unb im cinigen Ø tre it m it ben <Bc*
,, ved)tfamen feines Vo IFes.
jjetva blev i fort 5tb en
(for
93
ianb; i tolv Kar (evcbc ©oden ubcrømt og unbcrtryft
af Eftifancr, i bet trettcnbc tog ftan ffnKffFccb.
3^^^ be«?
minbrc blevJjelva ftam troc, og ba ftan cnbclig var for*
frcmmcb til prcmicr?93iiniffcr, fommcr ©oden, ben arme
©oden til ftam, og bliver omarmct 09 fioevlig mobtaget af
Jpelva. 3 *^dva«.^auge, ftvor bc fpabfercbc, var ctØpring?
vanb, ben vibtløftigc ©ygning« forncmffe g iir.
jper ble?
ve be ffaaenbc, og bcjFuebc længe meb Unber, ftvorlebe«
©anbet blev breven op iJjøiben og falbt neb igicn.
©ialo?
gen, ber ba forcfalbt, v il vi i vort Øprog forelægge gæferen.
Enbelig brøb ©oden benne ^auéftcb: „ ø fiø n t, ret jliø n ti
„
albrig faac jeg et bcbre ø fu cfp il af bcuncØort; fun fpnc«
„ bet mig ftcr paa bet urette øteb.
^ e lva .
Og ftvorfor bet,,
„ bcbffc©cn? ©ocfen. gor cn ©rille« Øfplb, fom cr een
„ af mine fæbvanlige.
Og bcnnc var?
iD. © u fun?
„ bc let tage ben ilbc op,
3^9 kgc noget ilbc op af
„ © ig , ftvi« J?icrtc«
9
lecnftcb jeg fie n b e r.
©. Ø aa
„ Iccr ©u i bet minbjle, men lab faa være! ------ ø e e ,
„ © revc! var jeg, ftvab jeg albrig bliver eller fan være, var
„ jeg prem ier :
93
Uni(lcr, fom © u , bcttc øpillcvæ rf fun?
„ be jca iffe fce, ubcn at (Ficlvc gicnnem mit 3nbcrjle.
„ O viffclig ! for Slcrvcr, faa ømme fom© ine, cr alt mue?
,, ligt; men cnbnu gicttcr jeg iffe Karfagen.
©• ø e e ,
„ ©cn! øee bcnnc©anbilranic, ftig mig, ftvab giør ben,
„ naar ben ftar naact ben ftøicjle p u n ft i fin ø tig cn ?
1^,
„
Unbcrligc
93
lanb, ben falbcr igien.
© . O fiære! bet
„ feer © u , ubcn at tænfc veb © ig fclv: om bcttc var cn
„
alminbclig
3
latur?£ov, naar alt bet, fom fliger ftaflig,
„ plcicr lige faa ftaftig igien at falbe — øee til ftiin
„
©æf, fom ftcnflpnger ftg veb © in .^auge, ben fligcr al?
„ brta, brcicr ofte meb ©efværligftcb frem gicnnem ^rum*
„ ninger, men ben falbcr 09 albrig, eller i bet ftøycjlcumær?
„
fcligcn. ----- Kt være ben tig, er min ©eflræbclfe; at
„
ligne bette opfprin^cnbe ©anb, var ftibinbrU © in ; til?
/, fom
om lævbe øager for >
1779
.
533