126 / 434
„ fom frygtcbe jeg ofte foc dig, men nu bobbclt, bnjcg
„
finber dig ycia gyffen« høteffc punft, ba jeg iffe feer
„ nogen høiere for dig opnaaelig.
goranbring ogOm-
„ vepting cr bejlanbig SDlcnncffct« deel. din fan nlbrig
„
foranbre fig mcerc vcb ©tigen, enb om bet jleer vcb
at
„
falbe. ----
Eu h«rlig ©paabom, færbclc« i end
„
’Diunb. d . gab benvære enAbvarfel, ogiffe allcnc
„ gorubftgelfc, og ba crben i cnden« 93?unb juft paa jit
„ rette Øteb.
ø3icnhvab vil du figc mcbbet, at in-
,,
gen høicre crover mig. Er gyrfren iffe? d . 3ngcn
„
{)Sieve
for dig opnaaclig, fætter jeg til. Jjvab ber iffe
„ cr fer o«, bet er egentlig i vore Øiiic faa gobt, fom bet
„ var flet iffe til.
S3?cn han cr bog i bet ringeflc høie-
„
re, og naar .^øiheb og hajligt paaføigcnbe §a(b vare to
„ faa uabffillcligc øøjlic, fom du behager ot paajlaac;
„ l)vi falber ba faa fielbcn cn 5‘yrfle ? d. gorbi han jlaacr
i,Mk,
ubcn altib at være (legen høif. Slcgcntcn« øiffcr-
„ h«B
Cl'
næ|lcn fun bet xjortrin,
at
han« ©tater ere arve-
„ lige; var din ^vrffc blot cn Abclémanb« øøn, opløf-
„ tet vcb gift eller øværb, eder ^ortiencfrc, faa ffielvcbc
,, jeg cnbnu mcerc for ham, enb for d i g .
Ø3?en føb
„ fom Arveprinfj, og bc«ubcn falbt til fabcrfig^yrftcjloel,
„ .feerre over ct afmægtigt§olf, og fom fro nu'of flebfe bli-
„ ver ftg fclv Itg, cr cn fortærcnbc Kilbc, bo førfl vilbe
„ han blive opfpringcnbc danb, naar han jlræbfc efterKei-
„ fcr-Kroncr eller Alvælbc -- faa tænfcrjeg, ^elvo,
„ og mcb bcnnc forubfætning funbc jeg albrig flooc her,
„
nbcn ot føle i mit Jjicrtc hver droobc, fom flyrtcr tilbo-
„ gc fro fin møifommcfig opnoacbc Jjøibe. -- dog, ber
„ fommer øclflob, du cr nu Epccaens og ©rcvc', iffe
,, mecrc blot den for mig." de fpitffe, docfcn tog Af-
ffccb og rciflc bort. 9?eppe fire Uger bercfter læfrc han i
Avifcrne, ot honé den Jjclvo var falbcn. 3 bet følgenbe
Øtyffc; der WcjfTetfoU, cfrcr cn (ang difconr« om Jjcl-
vaé^alb, og fom vi iffe fan finbe bibragenbc bet minbjle
til Øicmecbct af fortællingen, fommer begge dcnncrnc, li
gcfom i forrige øtyffc, fommen, men vcb ct danbfalb,
hvilfet docfcn paa en forunberlig ODlaabc bruger til at trø-
flc fin den. S3?en hvob bliver ølutningcn af bcttc danb-
fpring og bctte danbfalb ? Kon mon iffe flige grobcvii« i
524
Kiø6cttf;avuffc nye EftciTetningcr