133 / 467
120
Jens Østergaard
en kapellanbolig paa grunden, men det kom ikke til ud
førelse, og en fare for træernes fjernelse blev afværget.
Ti aar senere, d. 2. oktober 1852, havde København en
stærk storm; herom skriver Molbech21 i sin dagbog: „Or-
canagtig Storm om Efterm. omtr. fra 6— 10, som længe
her ikke er oplevet ... Det største af Holbergs Træer i
Trydes Gaard blæst om, og 5— 6 Træer i Frederiksberg
A llee“. Henne ved porten22 langs muren mod Lille Fiol-
stræde stod træerne, og det var det syd ligst staaende
træ, der faldt.
Omgivelserne i det tilbageværende træs umiddelbare
nærhed ændredes lidt efter lidt. I professorboligens haves
facade mod Lille Fiolstræde opførtes beboelseshuse,23
først mod nord nuværende nr. 14 og 12 (matr. nr. 197 C),
som var beboet før 1840, og senere 1855— 60 nr. 10
(matr. nr. 197 B) umiddelbart nord for stiftsprovsteboli-
gens lille have. I universitetskarreen lige over for, hvor
ogsaa fandtes haver, opførtes i aarene 1857— 61 Univer
sitetsbiblioteket, og i følgende aar 1863—69 opførtes
Zoologisk Museum. Da plantevæksten i disse haver, der
havde gjort sig gældende i gadebilledet i Lille Fiolstræde,
var fjernet, stod omkring 1870 Holbergtræet tilbage som
en enlig kæmpe, ludende sin krone mod vest ud over
gaden, og efterhaanden naaede den næsten helt over til
Universitetsbiblioteket.
Efter 1864 var de særskilte betegnelser Store og Lille
faldet bort, og gaden hedder kort og godt Fiolstræde.24
I 1896 var fremsat et forslag, gaaende ud paa, at den del
af Fiolstræde, som strakte sig fra Frue Kirke Plads til
Krystalgade, maatte blive benævnt Ludvig Holbergs Gade,
men forslaget blev ikke vedtaget.25
Hestekastanietræet i Fiolstræde var ikke alene det h i
storiske Holbergstræ, det var ogsaa byens træ, det reg
nedes som det første af de københavnske træer, der ved
foraarstid udfoldede sine blade og varslede den haabe-