Previous Page  133 / 467 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 467 Next Page
Page Background

120

Jens Østergaard

en kapellanbolig paa grunden, men det kom ikke til ud­

førelse, og en fare for træernes fjernelse blev afværget.

Ti aar senere, d. 2. oktober 1852, havde København en

stærk storm; herom skriver Molbech21 i sin dagbog: „Or-

canagtig Storm om Efterm. omtr. fra 6— 10, som længe

her ikke er oplevet ... Det største af Holbergs Træer i

Trydes Gaard blæst om, og 5— 6 Træer i Frederiksberg

A llee“. Henne ved porten22 langs muren mod Lille Fiol-

stræde stod træerne, og det var det syd ligst staaende

træ, der faldt.

Omgivelserne i det tilbageværende træs umiddelbare

nærhed ændredes lidt efter lidt. I professorboligens haves

facade mod Lille Fiolstræde opførtes beboelseshuse,23

først mod nord nuværende nr. 14 og 12 (matr. nr. 197 C),

som var beboet før 1840, og senere 1855— 60 nr. 10

(matr. nr. 197 B) umiddelbart nord for stiftsprovsteboli-

gens lille have. I universitetskarreen lige over for, hvor

ogsaa fandtes haver, opførtes i aarene 1857— 61 Univer­

sitetsbiblioteket, og i følgende aar 1863—69 opførtes

Zoologisk Museum. Da plantevæksten i disse haver, der

havde gjort sig gældende i gadebilledet i Lille Fiolstræde,

var fjernet, stod omkring 1870 Holbergtræet tilbage som

en enlig kæmpe, ludende sin krone mod vest ud over

gaden, og efterhaanden naaede den næsten helt over til

Universitetsbiblioteket.

Efter 1864 var de særskilte betegnelser Store og Lille

faldet bort, og gaden hedder kort og godt Fiolstræde.24

I 1896 var fremsat et forslag, gaaende ud paa, at den del

af Fiolstræde, som strakte sig fra Frue Kirke Plads til

Krystalgade, maatte blive benævnt Ludvig Holbergs Gade,

men forslaget blev ikke vedtaget.25

Hestekastanietræet i Fiolstræde var ikke alene det h i­

storiske Holbergstræ, det var ogsaa byens træ, det reg­

nedes som det første af de københavnske træer, der ved

foraarstid udfoldede sine blade og varslede den haabe-