131 / 467
et par hestekastanier kan være blevet plantet ved pro
fessorboligen paa hjørnet af Kannikestræde og F io l
stræde, her boede netop paa denne tid lægen professor
Caspar Bartholin.9
1728 gik den store firedages ildebrand hen over stør
stedelen (vestlige del) af byen,10 og nævnte professor
bolig blev lagt i ruin. Det synes dog næsten utroligt, at
de unge hestekastanietræer skulle kunne have overlevet
den voldsomme brand.
Efter branden blev Fiolstræde udvidet mod nordøst,11
og 1734 stod den nye professorbolig færdig12 — profes
sor Hans Steenbuch var da flyttet ind i den. Ved afleve
ringen den 12. januar 1735 nævnes i afleveringsdoku
mentet, at gaarden, som var indhegnet mod gaden med en
brandmur, „er overalt Broelagt“ ; en eventuel træplant
ning i gaarden, hvor det indtil nutiden forekommende
hestekastanietræ stod, nævnes ikke.
Ludvig Holberg flyttede 1740 ind i professorboligen,
hvor han døde 1754. Spørgsmaalet, om træerne er plan
tet, før Holberg flyttede ind, eller foranlediget plantet
af ham, lader sig ikke afgøre.
Paa Johannes Rachs og H. H. Eegbergs maleri fra
174913 ses buskads bag professorboligen, men da ingen
enkelte træer hæver sig frem i skarpt relief, kan det ikke
afgøres, om hestekastanierne findes i plantningen. Fra
1757 foreligger Chr. Geddes kort over kvarteret;14 ved at
konstruere det indtil nutiden bevarede hestekastanietræ
ind paa professorboligens grund, daværende nr. 41 F io l
stræde, faar man dets plads i gaardens nordvestlige
hjørne, men kortet viser ingen træplantning i gaard-
anlægget.
Stor monumental virkning eller synderlig skygge i sol
hede dage har træerne næppe ydet vor kære Ludvig Hol
berg — og han nævner dem vistnok ikke i sine talrige
publikationer.
118
Jens Østergaard