127 / 467
114
Jens Østergaard
folkelige navn for træets frugter (frø ), der havde den
egenskab at kunne helbrede trangbrystethed og hoste hos
h este). Nogle aar senere, 1576, kom ogsaa fra Konstanti
nopel frø af den til botanikeren C. Clusius2 i W ien, hvor
af frembragtes et smukt træ. Igennem det 17. aarhundre-
de indførtes den til forskellige lande i Europa3 — opfor
mering af den ved frø foregaar let og hurtigt. I aarene
1720— 30 blev den i stort antal — ofte fra Hamborg —
indført til Danmark og plantet i Frederik IV.s store
haver:4 Fredensborg Slotshave (1620 eksemp larer), Vallø
Slotshave og Dyrehave (850 ek s.), Rosenborg Have, Kon
gens Have i Odense (100 eks.) og flere steder; et større
eller mindre antal af disse træer er endnu i live.
Arten kom hertil under det mathiolusianske navn5
Castanea equina, de quina eller det tyske Castanien-
Baum. 1753 opførte Linné6 hestekastan ien under slægts
navnet Aesculus og artsnavnet Hippocastanuin, navne,
som er blevet staaende.
De første fra Konstantinopel opkultiverede planter
maa hidrøre fra de dér dyrkede træer; lange tider kend
te man ikke dets hjemsted, først 18797 blev den fundet
i Nordgrækenland (Epiros og Thessalien) og 1908 i det
østlige Bulgarien, den angives ogsaa at forekomme i
Imeretien i Transkaukasien.
Holbergs træs historie.
Det er ikke lykkedes at finde frem en journal, beret
ning eller et regnskab med autentisk op lysn ing om,
hvornaar Holbergtræet blev plantet. Den første efterret
ning om det er givet af C. Molbech 1842,8 og der var da
to træer. Hos Molbech fremgaar det, at træerne da havde
„stolte, løvrige Kroners grønne Hvæ lving“, og i omtr.
1,6 m ’s højde over jorden havde de stammeomfan-
gene 8 fod 2 tommer ( = 2,56 m) og 6 fod 9 tommer