15 / 467
2
Arne Sundbo
en købmand, hvis moder var kusine til landets store
skytspatron
Olav den Hellige
( t 1030), men her nåede
man først 1922 så vidt, at man kunne grundlægge et års
skrift. H elsingfors er ikke kommet med endnu.
Det var borgerrepræsentationens formand, 1901— 05
tillige formand for folketinget,
He rman Trier,
som fik
Meddelelserne sat i gang, men det blev naturligvis råd-
stuearkivaren, som det dengang hed, dr. phil.
Villads
Christensen,
der kom til at opdrage og udvikle det spæde
barn. Om han har set på Herman Triers in itiativ med
særlig sympati, vides ikke. Det kan tænkes, at han ikke
gjorde det. Han havde selv i 11 år fra 1896, så længe han
havde været rådstuearkivar, siddet og redigeret de gamle
hæderkronede
J y ds ke Samli nger,
og havde åbenbart ikke
følt trang til at oprette noget lignende for København.
Men han gik altså med. Da der i Herman Triers sk ik
kelse kom en gennem flere slægtled inkarneret køben
havner og foreslog at give hovedstaden det samme, som
de h istoriske årbøger bragte ude i landet, har Villads
Christensen u tvivlsom t glædet sig over, at nu kunne han
sprede historiens skatte også på brostenene. Thi han var
den fødte historiker, inderst inde fuld af begejstring for
historieskrivn ing, men han har haft sine tvivl om, hvor
vidt værket ville lykkes, og har tænkt i sit stille sind,
at historie havde københavnerne ingen sans for. Det
snævre forhold til jorden og dermed til fortiden, som ef
ter hans opfattelse måtte være betingelsen herfor, og
som prægede V illads Christensen selv fra barndommen
i Nørbæk, 7— 8 km syd for Hobro, mente han ikke at
have mærket meget til i København. Men han satte i
hvert fald stor energi ind på at løse den opgave, Herman
Trier — og kommunalbestyrelsen — lagde på ham. Han
leverede en stor del af tid sskriftets artikler. Senere —
fortæ lles det *— sagde han, når han hørte om redaktører,
der havde vanskeligt ved at få stof, at de sku lle gøre som