16 / 467
50 år H istoriske M eddelelser om København
3
han, skrive artiklerne selv. Oven i købet kunne han fem
år efter, at Meddelelserne var sat igang, på bestilling ud
arbejde en stor, fortræffelig bog
København I 8 i 0—57
(1912). Hans efterfølger, rigsarkivar, dr. phil.
Axel Lin-
vald,
der er københavner, har rigtignok om den sagt, at
den virker, som er den skrevet af en udenforstående, kun
i ringe grad spores det, at byen også dengang var m idt
punktet for regeringen og nationens åndsliv og bærer af
den politiske udvikling. Det er det samme billede af Med
delelsernes første redaktør, der gives, når Herman Trier
i nekrologen over Villads Christensen fortæller, at efter
Triers oprindelige forslag skulle tidsskriftet i titlen hedde
og dens borgere,
men denne tilføjelse skar Villads Chri
stensen fra i al stilfærdighed. — Trier sagde ikke noget.
For Villads Christensen var det ikke i første række ånds
livet og politikken, der interesserede i historien, og det
måtte efter hans mening behandles sam let for sig selv.
Midtpunktet for den historiske frem stilling måtte være
det arbejdende bysamfund og den jord, det boede på.
Menneskene hører med til jorden. Han havde ikke megen
respekt for borgeren i gammeldags forstand — med sit
borgerbrev, heller ikke for de store nationalliberale, som
det officielle København var så stolt af. Da Linvald blev
afløst af cand. mag.
Fl emmi ng Dahl
som Rådstuearki
vets vogter og herre, dukkede Herman Triers tilføjelse
frem igen på tidsskriftets forside. Københavneren Dahl
tillagde utvivlsom t borgerskabets medlemmer større krav
på opmærksomhed, end lærersønnen fra Nørbæk havde
gjort. Under den tredie københavner i stadsarkivarens
stol, nuværende rigsarkivar
Svend Aakjær,
forsvandt bor
gerne igen fra titlen, skønt de naturligvis hele tiden, også
under Villads Christensens ægide, har optrådt talrigt nok
i teksten, hvad enhver vil kunne se, når han læser om,
hvilke artikler der har stået der.
Måske var Villads Christensens skepsis overfor et hi-