22 / 467
50 år H istoriske Meddelelser om København
9
gang af kongens gæstegårde og stadens værtshuse i æl
dre tid af slotsforvalter
Bering Liisberg
( f 1929). Af
bindets øvrige indhold må man nævne en offentliggø
relse ved bibliotekar
Julius Clausen
( t 1951) af cand.
theol. Hans Barhows vejviser 1748, og en oversigt over
hospitalsnød i København i slutningen af 1700’erne af
kredslæge
K. Caroe
( t 1721). Det københavnske bystyre,
der ved reformationen havde påtaget sig at sørge for fat
tigvæsen og sygehuse, blev mærkeligt nok først på det
nævnte tidspunkt klar over, at det havde forsømt meget
på disse områder. Deraf „nøden“. Det var oplysnings
tidens spirende liberalisme og humanisme, som nu øvede
sin virkning. Barhows vejviser gengiver lejlighed for lej
lighed i den indre by en pågående sladder om beboerne,
for så vidt en lækkerbidsken for et historisk tidsskrift.
Læserne må uvilkårligt spørge: Hvor meget var der om
det?
I hind VIII fandtes en liste over magistratens medlem
mer 1840— 1919 ved
Villads Christensen,
et supplement
til fortegnelserne over medlemmerne af magistraten og
De 82 mænds forsam ling, der findes i hans 250 års jubi
læumsudgave af „Københavns Privilegier“ (1911). Mær
keligt nok savner man i listen i H istoriske Meddelelser
oplysning om, hvor borgmestre og rådmænd var placeret
efter den fordeling mellem de forskellige afdelinger af
magistraten, der skete ved disses oprettelse 1857.
I bind otte var der en artikel om Hedehuskroen,
ligeledes af
rådstuearkiuaren.
Han følte sig åbenbart
ikke i Meddelelserne indespærret af Københavns kom
muneskel, så meget desto mindre som han i samme bind
ved skildringen af Københavns vandvæsen, før de nuvæ
rende boringsanlæg udførtes 1859, måtte vidt omkring i
Københavns opland. Den afdøde rådstuearkivar, der var
en lyrisk og fin forfatterpersonlighed, skrev der med
muntert lune om vanskelighederne for de mænd, der