24 / 467
50 år H istoriske M eddelelser om København
11
Her fandtes ligeledes
Herman Triers
smukke nekro
log over Villads Christensen ( f 1922). Det var åbenbart
dennes mening, at H istoriske Meddelelser skulle gennem
føres i en fortløbende række af bind, men da efter
følgeren
Axel Linval d
kom til styret, indførte han række-
systemet, som er det sædvanlige ved værker af denne
art. Det kunne jo forudses, at tallet bag på bindene
i
løbet af et par menneskealdre måtte blive så langt,
at det ville være besværligt at få plads til det. Der er
tradition her
i
landet for, at hver række skal være på
6 bind.
Linvalcl
afsluttede derfor første serie, der var
nået til bind VIII, og åbnede den nye række med i bind I
at fortælle om journalist K. H. Seidelins
genvordigheder
i København 1799— 1811. Det viste sig hurtigt i de
føl
gende hefter, at det, der særligt interesserede
den nye
arkivar, samlede sig om kommunalbestyrelsens
historie
som led
i
landets udvikling. Linvalds bog om det
danske
sam fund under kronprins Frederik, senere
Frederik
den 6.’s regering 1797— 1807 var kommet 1923,
kort ef
ter, at han var blevet rådstuearkivar. Foruden
andre ar
tikler gav han i den nye rækkes bind I og II tre
afhand
linger om hin sørgmodigt bekendte 32 mænds
forsam
ling, der var udpeget af den kongelige magistrat og
i for
fatningen bemyndiget til at blive taget med på
råd om
alle byens anliggender, men altid blev skubbet til side —
af magistraten, af kancelliet og af majestæten
selv.
De
var dog byens ansete mænd.
Linvald indførte fra 1923 en oversigt over Rådstue
arkivets ordningsarbejder i årets løb, en slags stykkevis
arkivregistratur, som fortsattes i hans tid. Rådstuearki
vets arkivregistraturer er ellers ikke trykt.
Linvald, der tidligere havde interesseret sig
for
land
brugshistorie, skrev efter kommunalbestyrelsens
opfor
dring en bog om
Bi st rup
(1932), den gamle bispegård
ved Roskilde, der med gods 1661 foræredes København