![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
50
å r
Historiske Meddelelser om København
13
handlende statens stilling til lavene gennem tiderne. Et
afsnit indeholdt en række barndoms- og ungdomserin
dringer af overpræsident
Jens Jensen
( t 1928), der var
den ene af de to første socialdemokrater i borgerrepræ
sentationen (1893), den første formand for De samvir
kende Fagforbund (1898) og den første socialdemokra
tiske borgmester 1903— 24. Ramsing og ingeniør-arkitekt
Vilh. Mar s t rand
( i 1954) bragte oplysninger om den
gamle landsby Hammerstrup, der lå i Kongens Enghave.
En stor del af bindet er optaget af en redegørelse af over
retssagfører
Arne Sundbo
for vandbygningsarbejder i og
omkring København i ældre tid, fra indretningen af
springvandet på Gammeltorv, opført første gang 1578, til
en række anlæg efter belejringen 1658— 60, da fjenden
havde ødelagt det hele. Rådstuearkivar Villads Christen
sen havde, som nævnt foran, i sine artikler omtalt disse
anlæg i tiden efter 1679, da Den kgl. vandkomm ission
oprettedes, der 1714 blev slået sammen med brandkom
m issionen, og snart efter som så meget under enevælden
blev overkom inission, uden at der var nogen „under-“.
Sundbos artikler bragte forhistorien til den udvikling,
Villads Christensen havde beskrevet, og viste, hvornår
de værker, rådstuearkivaren omtalte, var blevet oprettet
under Christian den 4. De var ganske imponerende. I de
nye oplysninger, der for størstedelen stammede fra rente-
mesterregnskabet, blev adskillige af de spørgsmål i byens
ældre topografi gennemgået, som havde været uoplyst.
Desuden var optaget et kort over Frederiksberg (Ny Hol
lænderbys) marker, konstrueret på grundlag af de mål,
der er opgivet i markbøgerne til matrikulen 1688. Det
viste sig, at det kunne lade sig gøre. Frederiksberg mark
var før 1651 Københavns ladegård.
Generalmajor Ramsing, der en menneskealder havde
studeret de københavnske fæstningsanlægs historie, og
som senere havde fulgt en anseelig række betydnings