31 / 467
18
Arne Siindbo
brug. Professoren kommer til det resultat, at kongen,
set med samtidens øjne, vistnok var i sin gode ret, men
den ansete retshistoriker kan dog ikke lade være med at
udtale sin beundring for den juridiske snedighed, der
åbenbaredes i kongens procedure.
Dr.
Ska t Ari ldsen
fortsatte i H istoriske Meddelelser
tredie række, bind IV, sine skildringer fra midten af for
rige århundrede med en artikel om protesten ved Søren
Kierkegaards begravelse 1855. En broder til historikeren
Troels-Lund, lægen Henrik Sigurd Lund, stod frem ved
graven og protesterede mod, at folkekirken annekterede
Søren Kierkegaard, da denne netop kort før sin død havde
brudt med folkekirken. Som man kan tænke sig, vakte
begivenheden stor opsigt og de fleste steder forargelse i
datidens København.
I bindet fandtes iøvrigt en artikel af professor
Chr.
Elling
om teatret i Lille Gæthus 1698 og teatret i Tjære
huset 1747, som er det samme hus på Kongens Nytorv.
Overbibliotekar
Jean Anke r
skildrede det ældre Frede-
riksdal ved Furesøen, og inspektør ved Bymusæet
Steffen
Li nval d
omtalte planerne til det ældste anlæg af Frede
riksberg Have 1697. Hele denne interessante sag om Fre
deriksberg Slots første opførelse, der behandledes i Kon
gens Partikulærkammer, er brændt 1794 med Christians
borg Slot, hvori den ældste del af kammerets arkiv den
gang lå. Dr. phil.
Georg Nør regaard
skrev om Ø stasiatisk
Kompagni 1825— 29, og byhistorikeren
Carl C. Christ en
-
sen
om Nyhavns nummerrække — ikke gadens kønne
side. Bindet var iøvrigt præget af en stor afhandling, som
stadsarkivar
Dahl
havde skrevet om Københavns forfat
ning af 1840, der da havde hundrede års jubilæum . Dertil
sluttede sig
Dahl ’s
karakteristikker af de embedsmænd,
som på deres bestillings vegne havde behandlet forslaget
til forordningen, inden den blev udsendt som forfatning.
Dahl
arbejdede iøvrigt dengang på en bog om Køben