34 / 467
50 år H istoriske Meddelelser om København
21
fremhæver, at København i hvert fald fra før år 1500
var anset for landets kongeby fremfor nogen anden, hvad
ikke er det samme som hovedstad i moderne betydning.
Han lader spørgsmålet stå åbent. Men mon det ikke er
den vækst i adm inistrationen, som skyldes kronens store
godserhvervelser ved reformationen (1536), der betød en
tredobling, statens overtagelse af kirken og skolen tillige
med overførelse af bispeembedet for Sjælland fra Roskil
de til København, der ligeledes skyldes kirkeomvæltnin
gen, samt flådens samtidige forøgelse og forlæggelse til
København, som uden noget dokument derom naturligt
har gjort byen til hovedstad, hvad også geografisk var
forståeligt inden det store landetab 1658, da Skåne, Hal
land og Blekinge blev afstået, og byen derved i nogen
grad kom til at ligge i en udkant af riget Danmark-
Norge? Københavns beliggenhed ved porten til Østersøen
og ved Øresund, der også dengang var det stærkest be
sejlede stræde i verden, har naturligvis ligeledes spillet
en betydelig rolle i denne sammenhæng.
Med dr. phil.
Georg Nørregaarcls
redegørelse i fjerde
rækkes første bind om fælles værkstedsregler for jern
industrien, en historisk oversigt over tiden 1870— 1900,
forudses en ny funktion for København, en helt moderne,
som centrum for de store faglige landsomfattende orga
nisationer.
Det følgende bind (det andet i fjerde række) bragte
en oversigt over forløbet af den tyske besættelse af Ka
stellet 1940— 43, skrevet af oberstløjtnant
Chr. Bokken-
heuser.
En artikel af vicekontorchef i magistraten, cand.
jur.
Otto Mackeprang
handlede om Pietro Mingottis
operaopførelse 1748, og samme forfatter, der siden 1923
har været sekretær i det kommunale gadenavns-udvalg,
skrev senere om gamle gadenavne i København. Mag. art.
B. Wi ller sl ev
skildrede københavnske arbejdsmænds
økonom iske vilkår 1870, det tidspunkt, da kapitalismen