36 / 467
50 år H istoriske M eddelelser om København
23
nom iske opgang i sidste halvdel af forrige århundrede,
der her skildres.
I dette hind har endvidere retshistorikeren, professor
dr. jur.
Stig Iuul
gennemgået Københavns første privi
legier, givet af biskop Jacob Erlandsen 1254, da han
allerede var udset til at beklæde ærkebispestolen i Lund
og altså skulle afstå København. Medens alle tidligere
forfattere med O. Nielsen i spidsen har ment, at Køben
havn blev dårligt behandlet af biskoppen, fremhæver
professoren, at København 1254 tværtimod viste de andre
købstæder vejen og gav stødet til, at Roskilde 1268, den
gang landets største by, Ribe 1269, i datiden Danmarks
største handelshavn, og Flensborg 1284 ligeledes opnåede
en række tilsagn (privilegier) fra kongen, under hvem
de hørte. Man kan tilføje, at d isse privilegier må ses
under den synsvinkel, at København ved forhandlingerne
om dem måtte sætte stor energi ind på at skaffe sig
bispens beskyttelse af lov og ret i byen. Den måtte have
en stadsret. Tiden gjorde det ønskværdigt for en handels
plads, hvem det var livsvigtigt at få besøg af fremmede
købmænd. Thi de har sikkert altid måttet overveje, hvil
ken risiko for overfald og udplyndring de løb, når de
besøgte København. Denne by var købstad også inden
privilegierne 1254 og nævnes ligesom de tre andre byer
som købstad i Kong Valdemars jordebog 1231. Staden
har derfor nok allerede dengang haft et råd, en eller an
den købstadsorganisation og selvstyre. Det var om privi
legierne 1254, en senere biskop sagde, at de kun var en
del af en stadsret, men borgerne har altså ikke kunnet
nå mere. 1294 fik byen en hel stadsret, men betalte den
med at påtage sig en udbygning af de store fæstn ings
volde omkring byen og senere vedligeholdelse af dem, en
ikke ringe pris for opfyldelsen af byens ønsker.
Fra fjerde række bind IV bør også nævnes en artikel
af dr. phil.
Johannes Lehmann ,
søn af den mangeårige