40 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
27
stærkt på retur.13 Enkelte læseselskaber og d iskussions
klubber fandtes dog stadigvæk, således foreningen Clio,
der vistnok stiftedes 1816, og hvis frie tone hurtigt bi
bragte den adskillige advarsler fra regeringen.14 Under
den alm indelige europæiske reaktion efter 1814 betragte
des enhver form for sammenslutning med m isbilligelse,
hvad der ikke skulle virke fremmende på foreningslivet.
Staten og foreningerne.
En egentlig foreningslovgivning fandtes ikke under
enevælden før det ovennævnte reskript fra 1780 af den
simple grund, at der ikke havde været brug for en sådan.
Efter at en række klubber og selskaber dukkede op fra
omkring 1770, fremkom reskriptet, der er stilet til politi
mesteren i København, og hvor denne bemyndiges til at
skaffe sig oplysning om alle klubber. Klubformændene
sku lle så vidt muligt være embedsmænd, og regeringen
forventede en sømmelig optræden inden for klubberne,
hasardspil blev bandlyst, og selskabet sku lle slutte kl. 11
om aftenen.15 Ved en plakat af 20. oktober 1820 indførtes
en klubskat på 2 rdl. pr. medlem pr. år, der skulle an
vendes til fuldførelsen af Vor Frue Kirke.16 D isse bestem
melser, der jo kun angår klubber og små sluttede sel
skaber, er de eneste angående dette spørgsmål før 1848.
Ved en kancelliplakat af 23. oktober 1835 forbød re
geringen håndværkssvende at besøge lande, hvor for
sam linger af håndværkssvende tåltes. Et sådant forbud
var tidligere på året vedtaget i den tyske forbundsfor
sam ling og skulle altså indenfor monarkiet kun gælde i
Holsten og Lauenburg, men regeringen gav dette forbud
gyldighed i hele Danmark.17 Kancelliplakaten blev senere
diskuteret i østifternes stænderforsam ling, og under for
handlingerne tegnede den kgl. komm issarius A. S. Ørsted
et meget skræmmende billede af de udenlandske revolu
tionære foreninger.18 I øvrigt hørte sagen til dem, „hvor