41 / 467
2 8
Frank Jørgensen
om Forsam lingen vanskeligt kunde have nogen Mening“,
da den ikke kendte disse associationer. Det kan næppe
være andre end de engelske arbejderforeninger, Ørsted
hentyder til. Plakatens gennem førelse i Danmark kan
derfor ikke skyldes frygt for de tyske revolutionære be
vægelser, idet den kun forbyder håndværkerne at vandre
i de lande, „hvor saadanne Associationer taales“. England
var netop praktisk talt det eneste land i Europa, der på
denne tid tillod politisk orienterede sammenslutninger af
håndværkssvende. For det meste er forholdene som i
Danmark, hvor regeringens godkendelse er nødvendig,
før en forening kan konstituere sig. Under et tolerant
styre kan det imidlertid resultere i, at der næsten kan
eksistere foreningsfrihed trods godkendelsesparagraffen.
Imidlertid angik reskriptet af 1780 klubber, d. v. s. små
sluttede selskaber Derfor kom kancelliet til at stå tvivl
rådig overfor de store foreninger, der dukkede op sam
tidig med og efter stænderforsam lingernes indførelse.
Spørgsmålet er da, om kancelliet i de tilfælde, hvor der
har været tale om en kon flik t mellem staten og en for
ening, er gået frem efter forud fastlagte retningslinier,
eller om det i hvert enkelt tilfælde har handlet efter
skøn. Det sidstnævnte punkt fører igen til spørgsmålet,
om regeringens stilling til foreningerne undergår nogen
forandringer, efterhånden som den politiske udvikling
skrider frem. Dette kan kun ses ved at fremdrage de til
fælde, hvor der har været tale om en konflikt mellem
staten og en forening.
Efter reskriptets indførelse er det første tilfæ lde sagen
mod dr. J. J. Dampes selskab i 1820. I selskabets pro
gram hedder det, at det danske folk har samme ret til
at forandre regeringsformen idag som i 1660.19 Overfor
en sådan ytring kunne kancelliet gribe ind med fuld ret,
og politiet arresterede da også Dampe, netop som han