39 / 467
2 6
Frank
Jørgensen
tidig befandt landet sig soin helhed i en økonom isk op
gangstid. I de fleste af klubberne fandtes et stort indslag
af akademikere, men uden et velhavende borgerskab som
baggrund trivedes de kun dårligt. Dannelsen af nye klub
ber og selskaber fortsatte i 80erne og 90erne, således at
der efterhånden eksisterede henved 40.5 Mens mange af
de ældre klubber havde virket både i oplysende og sel
skabelig retning, opstod der nu en række små rent sel
skabelige klubber. Mod de sidstnævnte rejste der sig en
del kritik, især opponerede forfatteren C. Pram, ud fra
den betragtning, at et sådant klubliv ville føre til umora
litet og virke ødelæggende på fam ilielivet.6 Senere kriti
serede også K. L. Rahbek de klubber, hvor de lavere
stænder havde deres gang.7
Fra m idten af 80erne bliver enkelte af klubberne poli
tisk orienterede. Udbrudet af den franske revolution
giver udviklingen et skub fremad, og oppositionen mod
enevælden bliver stærkere. Et udtryk herfor får vi i J.
Zetlitz’s vise „At Slyngler hæves til Ærens Top“ og navn
lig i P. A. Heibergs klubviser. Selv om regeringen tole
rerede en ret udstrakt kritik af de bestående forhold,
greb den dog ind overfor Heiberg.8 Desuden dannedes der
også 1793 en „københavnsk jakobinerklub“, der sam
ledes i det bekendte Neergaardske kaffehus.9 Danske
Kancelli var ganske vist betænkelig over de „fordærve
lige“ klubber, men gjorde endnu in tet for at hindre deres
virksomhed.10 Først trykkefrihedsforordningen af 1799,
der søgte at hindre diskussioner om regeringsformen,
dannede et vendepunkt, og herefter forsvandt en del af
de politiserende klubber og selskaber.11 De selskabelige
foreninger fortsatte deres virksomhed og blev efter 1800
genstand for en række angreb, især i Nyeste Skilderie af
Kjøbenhavn.12
Det ser ud, som om klublivet har kulm ineret ved ud
gangen af århundredet, og navnlig efter 1807 var det