35 / 467
22
Arne Sundbo
kom her til landet, kan man måske sige. Musæumsin-
spektør ved Nationalmusæet
Chr. Axel Jensen
( f 1952)
fortalte om Børsens dragespir og om en fajancetallerkens
eventyrlige vandringer fra 1648, til den 1950 erhvervedes
af Københavns Bymusæum . Musæumsinspektøren var
fra 1915 til sin død dette musæums leder.
I samme bind fandtes en afhandling af cand. mag.
Harald Langberg
om de små pavilloner i Kronprinsesse
gade ved Kongens Have. Administrator, dr. phil.
Alb.
Fabrit ius
tog det forhold op til undersøgelse, at så mange
medlemmer af byens råd i det 16de århundrede var i
fam ilie eller i svogerskab med hinanden. Dr. Fabritius
fandt, at dette forhold ikke var så udbredt som på for
hånd antaget. Man kan måske føje hertil, at forholdet
heller ikke har stor interesse udenfor personalhistorien,
fordi medlemmerne af rådet ikke var einbedsmænd, eller
havde magt over deres medborgere, men havde en tillid s
post, valgt af deres kolleger. De var alle handelsinænd i
byen, og de havde også uden at være medlem af rådet i
kraft af deres indtægter og velstand det store ord i
staden.
I det følgende bind (fjerde rækkes tredie) bragtes en
udførlig skildring af Københavns første industrianlæg,
grundlagt 1606 i det tidligere Helligaandshus, Christian
den 4.s Tugt- og børnehus. Artiklen er forfattet af den
unge musæumsmand
Olaf Olsen.
Her skrev også biblio
tekar ved Rådhusbiblioteket
Henni ng Valeur Larsen
om
spørgsmålet, hvornår Strøget har fået sit navn.
Svend Aakjær blev rigsarkivar 1956 — den anden,
der har vandret fra Stadsarkivet til Slotsholmen —
og i fjerde bind af vort tidsskrift kom en økonom isk
social afhandling af hans afløser på rådhuset, dr. phil.
Sigurd Jensen,
om det københavnske borgerskabs for
muesforhold og formueplacering i m idten af det 19de
århundrede. Det er situationen umiddelbart før den øko