42 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
29
sku lle til at åbne selskabets første møde. Programmet
var politiet kommet i besiddelse af ved hjælp af et om
fattende spionageapparat, og den opstandelse, det vakte,
viser, hvor frygtet sådanne organisationer har været.
I 1831 stiftede A. F. Tscherning et „28. Maj Selskab“,
der skulle „udvikle Sands for Almeenanliggender og den
Dygtighed i disses Behandling, som Nationen kan behøve
for rettelig at benytte sig af det kongelige Tilsagn om
Provinsialstænders Indførelse“. Skræmt af den betyd
ning, de hemmelige politiske klubher havde haft under
julirevolutionen i 1830, forbød kancelliet selskabet, uden
at man dog kunne fremføre nogen bestemt lovhjemmel
for forbudet.20 A. S. Ørsted udtalte, at „Erfaringen har
givet et for stærkt Vidnesbyrd om slige Klubbers Farlig
hed, til at jeg tør vove at tilraade, at man faaer tilstede
samm e“.
Februar 1840 dannedes et Studentersamfund, der
sku lle kunne optræde som en formel organisation af den
danske studenterstand.21 Da samfundet ikke ville holde
Konsistorium underrettet om sine forhandlinger, blev
det ophævet.22 Karakteristisk for den ændrede politiske
situation i fyrrerne er det, at studenterne ikke lader sig
nøje med dette forbud. Carl Ploug klagede forgæves til
politidirektøren, og senere indsendte bestyrelsen en
petition til stænderforsam lingen i Roskilde, men med
samme negative resultat.
Efter det bekendte studentertog til Uppsala i 1843
stiftede en del studenter, der havde været med, Det skan
dinaviske Samfund. Imidlertid nåede det aldrig at kon
stituere sig, da det øjeblikkelig blev forbudt. Den russiske
legationssekretær i København underrettede udenrigs
m inisteren om, at hans regering nærede store betænke
ligheder ved det påtænkte samfund.23 Herefter gik kan
celliet straks med til at forbyde det. Bestyrelsen ind