48 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
35
til at anerkende den. Politidirektøren, kancelliet og Kon
sistorium havde imidlertid intet særligt at indvende mod
den, og Studenterforeningen kunne derfor roligt konsti
tuere sig.40 Foreningen måtte naturligvis godkende kabi
netsordren af 1780, en del af den går igen i dens første
love fra 1820, hvor kort- og hasardspil forbydes, og det
understreges, at lokalerne lukkes kl. 11 om aftenen. En
af lovparagrafferne stred alligevel afgørende imod re
skriptet, idet det hed om seniorerne, at ingen embeds
mand kunne være senior. Trods dette blev lovbestemmel
serne accepteret af myndighederne, men ikke uden
uvilje.41 Indtrædelse i foreningen kunne kun ske ved
proponering og derpå følgende ballotation, dog kunne
professorer og kongelige embedsmænd indtræde uden af
stemning som overordentlige medlemmer. Bestyrelsen
(senioratet) havde overordentlig stor magt, kun den
kunne sammenkalde en overordentlig generalforsamling,
og senioratet kom næsten altid til fuldstændigt at lede
en sådan. Studenterforeningen havde således ingen
videre demokratisk karakter i den første tid. 1822 fandt
en lovændring sted, hvorved bestemmelsen om forbudet
mod, at embedsmænd kunne blive seniorer, bortfaldt.
Ændringen skete på cand. jur. P. V. Jacobsens opfor
dring, og han udtalte, at dermed havde foreningen ikke
mere nogen bestemmelse, „der direkte stred mod Kon
gens Lov“.42
Den græske opstand vakte en vis sværmerisk be
gejstring i Studenterforeningen, og to studenter rejste
endog derned. De vendte imidlertid begge ret skuffede
tilbage, og begejstringen døde hurtigt hen. I det store og
hele beskæftigede man sig ikke med politik, nogen u til
fredshed med det bestående styre fremkom ikke, og en
hver ytring om politiske forhold var i almindelighed ilde
set. D iskussioner om rent æstetiske problemer var ganske
overvejende. C. N. David holdt nogle foredrag i forenin