51 / 467
3 8
Frank Jørgensen
raturs udbredelse bl. a. ved oprettelse af provinsbiblio
teker og udgivelse af gode skrifter; tillige skulle det
understøtte danske videnskabsmænd. I tyverne nåede
samfundet at udgive N. M. Petersens sproghistorie, men
ret meget andet kunne man ikke overkomme på grund
af pengemangel. Medlemstallet var i 1829 148.51
Således sker der betydelige ændringer indenfor for
eningslivet fra 1820 til 1829. De små lukkede selskaber
eller klubber bliver langsomt afløst af foreninger med
et fast defineret formål udover det rent selskabelige. Ud
viklingen begynder med Studenterforeningens dannelse
i 1820, men forstærkes efter 1824. Formålet er næsten
altid oplysning, ikke i politisk retning, men mere i æste
tisk, litterær og i et enkelt tilfælde naturvidenskabelig
retning. Studenterforeningen blev netop stiftet med den
begrundelse, at den skulle holde studenterne borte fra
billardbordene i klubberne og i stedet få dem til at
„dyrke det skønne og det sande“. De nye foreninger tager
klubbernes medlemmer. Studenterforeningens medlems
tal stiger fra 110 i 1820 til 343 i 1830.52 Athenæum havde
i 1825 377 medlemmer og i 1830 549.53 I modsætning
hertil dalede klubbernes medlemstal fra 1832 i 1820 til
1275 i 1830. Det var væsentligt akademikere, der ind
trådte i de nye foreninger, f. eks. i Athenæum, og inter
essen for almenoplysning øgedes langsomt. Der behøve
des kun enkelte impulser til også at få vendt interessen
mod politisk oplysning, men dette skete først i 1830— 31.
FORENINGERNE FRA 1830 TIL 1839
Den almeno pli) sende periode.
Ju lirevolutionen og stænderanordningen i 1831 var i
høj grad medvirkende til at vække interesse for politik.
Om ju lirevolutionens virkninger i Danmark skriver J. L.
Heiberg til P. A. Heiberg den 17. august 1830: „Jeg vilde