52 / 467
K øbenhavnske foreninger 1820 til 1848
3 9
ønske, at du kunne see den Enthusiasme, som denne
store Begivenhed har opvakt her i Landet ... Vort Athe-
næum har faaet Udseende af en politisk Børs. For nu at
tilfredsstille den store Mængde af Læsende i Athenæum,
læses Aviserne op for Forsamlingen, saasnart de an
komme, og derpaa gjøres Uddrag af dem, som slaas op
paa Væggene“. Videre skriver Heiberg: „Den preussiske
Minister, der, som de fleste Diplomater, er Medlem af
Selskabet, skal have klaget over dets alt for stærkt pro-
noncerede liberale Sindelag“.54 Ligeledes var interessen
levende i Studenterforeningen, og resultatet blev, at man
gik over til at anskaffe udenlandske liberale blade. Den
ledende senior foreslog, at man anskaffede det liberale
Journal des Débats for at imødekomme den „almindeligt
tiltagende Interesse for, hvad der paa nogen Maade staar
i Berøring med dette Folk, der saavel i politisk som i
literair Henseende begynder at hævde sin fordums Hæ
der“.55 Begejstringen for julirevolutionen nåede dog ikke
langt uden for akademikernes kreds, og den faldt da også
hurtigt til ro igen.
Stænderanordningen i 1831 skabte interesse i videre
kredse og resulterede indenfor foreningslivet i stiftelsen
af Tschernings 28. Maj Selskab, der er omtalt tidligere.
Efter forbudet levede selskabet videre som en institution,
der ved en årlig fest fejrede anordningens indførelse.
Dette selskabs årlige skydebanemiddage med påfølgende
taler medvirkede trods alt til at skabe interesse for stæn
derforsam lingerne blandt håndværkere og handelsstan
den. Højdepunktet nåedes i midten af trediverne, således
deltog A. S. Ørsted og J. P. Høpp i festen i 1834 som
æresgæster.50 Festerne standsede kort efter 1840, idet
bestyrelsen da fandt, bl. a. under påvirkning af D. G.
Monrad, at der ikke mere var nogen grund til at fejre
stænderinstitutionens indførelse i Danmark.
Den første del af trediverne var i øvrigt en rolig pe-