49 / 467
36
Frank Jørgensen
gen i 1824 og 1825 om offentlige forhold, inen de var
yderst neu trale.13 Blandedes der politik ind i foredragene,
kunne det få ubehagelige konsekvenser for foredrags
holderen. I 1829 oplæste stud. theol. N. C. Bjerring en
vaudeville, og senioratet bemærkede hertil, at „dette Ar
bejde syntes at indeholde adskillige Hentydninger, som
det havde været mere passende ej at fremsætte ved en
saadan Ledighed“. Begivenheden blev derefter drøftet
indgående, og enkelte talte endog om at ekskludere Bjer
ring. Senioratet nøjedes ined at bebrejde ham det skete,
og for fremtiden måtte Bjerring indlevere sit manuskript
til senioratet til gennemsyn, hvis han igen ville læse op.44
Denne lille begivenhed karakteriserer på udmærket måde
Studenterforeningen i tyverne.
Da trangen til oplysning ikke mere blev afhjulpet af
klubber og selskaber, søgte man at imødekomme den ved
dannelse af læseforeninger. Den 9. september 1824 ud
sendte Jonas Collin, cand. phil. N. B. Krarup, grosserer
L. N. Hvidt, professorerne F. C. Petersen og J. Reinhardt
en indbydelse til at danne et Athenæum eller „litterært
Museum“, der sku lle afhjælpe et savn, de dannede længe
havde følt, til at gøre sig bekendt ined nye skrifter og
bøger.45 Foreningen skulle anskaffe politiske og kommer
cielle blade fra Europa og Amerika, kritiske og litterære
tidsskrifter sam t almeninteressante bøger. Forbilledet for
dette Athenæum er utvivlsom t den i London kort for
inden stiftede litterære Athenæum Club, der blev grund
lagt i 1823 af John W ilson Croker, og som hovedsageligt
bestod af forfattere og højtstående embedsmænd.40
Athenæum virkede mest som lejebibliotek for de dan
nede klasser, men da det tillige havde læsesal og kon
versationslokaler, kom foreningen senere hen til også at
virke som en slags klub. Allerede i tyverne blev den et
sted, hvor en stor del af de „dannede“ i København dag
lig mødtes for at høre nyt og læse aviser.47