54 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
41
færd var det altså langt den største forening, der over
hovedet var fremstået i København.
Kun når et folk er oplyst, kan det opnå velstand og
frihed, skrev David i en artikel januar 1835 om „Læse
foreninger iblandt Haandværkere“. I England har i det
sidste tiår bestået en læseforening for håndværkere til
stor gavn. I andre stænder har læseforeninger bidraget
til disses alsidige dannelse, de må derfor have den samme
virkning indenfor håndværkerstanden og naturligvis
navnlig kunne udvide deres teknologiske viden. I så
danne foreninger skal videnskabsmændene kun være
rådgivende. Enhver, der føler varmt for håndværker
standen, bør tage dette op til nærmere overvejelse, slut
tede David.60
Denne artikel forblev ikke uden virkning, og en ind
bydelse til en sådan læseforening udsendtes i januar
1835.61 Det fastsloges i indbydelsen, at allerede eet sel
skab, Athenæum, havde bidraget til almenåndens op
livelse. En udvidelse af denne virksomhed var i høj grad
tiltrængt, og der burde derfor oprettes et læseselskab,
hvortil enhver havde adgang. Et konversationslokale
måtte også indrettes, men ingen restauration, og frem
for alt skulle spirituøse drikke holdes borte. På den måde
kunne det tillige blive en pendant til de amerikanske
mådeholdsselskaber, der nu begyndte at blive kendt her
i Danmark. Indbydelsen var anonym, men forfatteren
til den var uden tvivl kommandør ved den militære høj
skole Adolph Fibiger. T ilslutningen var imidlertid ikke
stor i begyndelsen, og i maj 1835 udsendtes en ny ind
bydelse, hvori det meddeltes, at foreningen ikke kunne
konstituere sig, før ca. 400 medlemmer havde tilsluttet
sig. Hidtil var kun ca. 200 medlemmer optaget.62 Den
endelige stiftelse fandt først sted i oktober, og Læse
foreningen havde da omkring 300 medlemmer, men der