60 / 467
K øbenhavnske foreninger 1820 til 1848
47
vist politisk islæt, men den rent oplysende tendens havde
været overvejende.
Efter at Lehmann blev indvalgt som senior i Studen
terforeningen i 1833, begyndte det ellers så konservative
seniorats magt at vige. Senioratet havde tidligere været
en næsten almægtig bestyrelse, der forhandlede helt uden
om generalforsam lingen. Lehmann karakteriserer for
holdene således: „Som i alle oktroierede og frie Forenin
ger var Samfundsmagten nedlagt i Bestyrelsens Haand;
den tause Generalforsamling valgte til Seniorer dem,
som en lille Klike udpegede, og vedtog derpaa, hvad
Senioratet vilde have“.75 Med Lehmann fik generalfor
samlingen større magt, men dens forhold til senioratet
blev først fastslået ved en stor lovændring i 1838.76
Både David og Lehmann udførte et politisk op lysn ings
arbejde i Studenterforeningen i trediverne ved forskel
lige foredrag, men senioratet forbød, at foreningen som
sådan blandede sig i demonstrationer og fakkeltog. Der
for holdt foreningen sig uden for demonstrationerne om
kring Davids frifindelse. Fra 1835 blev politiske foredrag
noget hyppigere, og dette år lod Lehmann skuespiller
N. P. Nielsen oplæse Chateaubriands tale mod indførelse
af censur. Generalforsamlingen gik ind for det, men senio
ratet turde ikke dele ansvaret.77 Cand. jur. Otto Müller
talte i 1836 om partierne i Frankrig i året 1836, og i. 1837
holdt Lehmann et foredrag om „den historiske Oprin
delse til Stænderforsamlingen i Hannover“, begge fore
drag var dog ret neutrale.
I almindelighed beskæftigede man sig ikke med politik
i foreningen, og hovedparten af medlemmerne var da
også stadigvæk mere interesserede i æstetiske diskus
sioner end i politik. Den blev derfor i mange henseender
stillestående, og medlemstallet gik raskt tilbage fra 483
i 183 778 til 258 i 183979. En stor del af Studenterforenin
gens medlemmer overgik til den i 1839 oprettede „Aca-