61 / 467
4 8
Frank Jørgensen
demiske Læseforening“ eller Academicum, som Carl
Ploug ledede, og hvor politiske d iskussioner hørte til
dagens orden, et fingerpeg om den stærkt stigende poli
tiske interesse blandt studenterne.
Ligesom Studenterforeningen deltog Athenæum hel
ler ikke meget i det politiske liv i anden halvdel af tre
diverne. Ifølge sin opgave virkede foreningen hovedsage
ligt som bibliotek, d.v.s. som oplysningscentrum for det
dannede publikum, og rummede lige til 1848 personer
fra det yderste højre til de liberale sam t næsten alle
udenlandske diplomater i København. I slutningen af
trediverne dannedes der en liberal fraktion i konversa
tionslokalerne, der kaldtes Scandalen, og som var under
ledelse af Lehmann. Blandt medlemmerne kan nævnes:
Jens Giødwad, Carl Ploug, Frederik Schjern, J. P. Grüne
og Eiler de Coninck.80 Dette selskab optog politiet meget
i fyrrerne.
Kunstforeningen gik stærkt frem i første halvdel af
trediverne, fra 84 medlemmer i 1829 til 1107 i 1835
(heraf 665 i København), da medlem stallet kulminerede.
Derefter dalede antallet til 946 i 1839 (570 i Køben
h avn ).81 Kunstforeningen var således i begyndelsen af
trediverne den største forening, der overhovedet ek siste
rede herhjemme, og først i 1836 blev den d istanceret af
Trykkefrihedsselskabet. Skellet ligger i 1835, netop på
det tidspunkt, hvor interessen for politik sætter ind, og
hvor Trykkefrihedsselskabet og Læseforeningen stiftes.
Den egentlige årsag til frafaldet var en intern strid i
foreningen angående bestillingen af kunstværker, men
konkurrencen fra de øvrige selskaber har givetvis også
trukket en del medlemmer bort. Størstedelen af Athe-
næums medlemmer genfindes i Kunstforeningen, men
dertil kom en ikke ringe mængde håndværksmestre, gen
nem sn itligt ca. 12
%
mod 1
%
i Athenæum.82
Klubberne er som helhed i tilbagegang, men nedgan