HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Frank

Jørgensen

skyldes ikke, at borgerskabet er blevet sløvet, skrev

Fædrelandet, men at andre foreninger med et lavere kon

tingent er fremkommet, for eks. Industriforeningen. Des

uden er Athenæums bibliotek betydeligt bedre end Læse

foreningens. Da den kun med anstrengelse kan holdes

i live, skal man ikke beklage dens opløsning.92 Sikkert

er det, at både Industriforeningen og Haandværkerfor-

eningen har slugt en del af Læseforeningens medlemmer,

men lige så sikkert er det, at foreningens politiske linje

i høj grad har været medvirkende til tilbagegangen. Det

er dog yderst vanskeligt at udtale sig om dens politiske

holdning efter 1843, da der næsten intet materiale fin 

des, der kan belyse dette forhold. Både Orla Lehmann

og Balthazar Christensen stod i Læseforeningen til op

løsningen i 1845 og indtrådte efter gendannelsen sam 

me år.

Fædrelandets kommentarer til opløsningen synes ikke

at indeholde nogen særlig dybtfølt beklagelse, mens Kjø-

benhavnsposten derimod klagede over „de mange Ad

spredelsesm idler af lettere Art, der nu mere tiltrække

mange af den Classe af Personer, som tidligere fandt sig

meest tilfredsstillede ved at tilbringe endeel af deres

Fritid i dette Læseselskab“. Mange af dem, der oprin

delig stod Læseforeningen nær, har fjernet sig, men

man må håbe, at mange vil stå fast om dette m id

del til at øge almenoplysningen ved en eventuel gen

dannelse.93 Dette tyder på, at Læseforeningen har stået

Kjøbenhavnsposten nærmere end Fædrelandet, men på

den anden side har den dog heller ikke været så radikal,

at Lehmann har følt sig foranlediget til at udmelde sig.

Ved en senere lejlighed optrådte Lehmann desuden som

proponent for foreningen, idet han indbragte bestyrel

sens klage for stænderforsam lingen i anledning af for

budet mod Asmund Gleerups foredrag.

Allerede en uge efter opløsningen udsendtes en ind