71 / 467
58
Frank Jørgensen
733, stagnerede medlemstallet indtil 1847 og gik tilbage
til 701 i 1848.105 Nogen afhængighed af den politiske
interesse ses ikke af denne udvikling, og de dårlige øko
nom iske forhold i 1847 har heller ikke indvirket på med
lem stallet. Krisen i 1847 ramte navnlig småborgerne, der
kun i ringe grad var repræsenteret i foreningen.
Da det politiske liv begyndte at røre sig blandt studen
terne, holdt Studenterforeningen sig forsigtigt tilbage.
Ved Christian VIIIs tiltræden indgav studenterne im id
lertid tre adresser, den tredie fik dog kun meget få
underskrifter og skal ikke omtales her. Den første var
udarbejdet af Lehmann og blev bl. a. anbefalet af Hother
Hage, D. G. Monrad, Carl Ploug og W. Andersen. Den
imødeså gennem førelse af trykkefrihed og mente heri
at have „en kraftig Befordrer“ i majestæten. Desuden
ønskedes indførelse af den norske konstitu tion .106 Adres
sen fik i alt 250 underskrifter. Derimod fik en anden
adresse, der udtrykte studenternes loyalitet overfor kon
gen, 426 stemmer. Bagved denne adresse stod bl. a. P. C.
Kierkegaard, Rasmus Nielsen og Frederik Barfod, der
på dette tidspunkt var ivrig absolutist. Fordelingen af
stemmer viser altså, at de konservative var i flertal
indenfor studenterverdenen, men dette ændredes senere.
På grund af sin politisk neutrale holdning var Studen
terforeningen i stærk tilbagegang i slutningen af tredi
verne. Medlemstallet dalede således fra 483 i 1837 til
234 i 1839. En stor del af de yngre studenter samledes
i stedet i Academicum, der blev oprettet på Carl Plougs
in itiativ i 1839. Mange var dog medlem af begge foren in
ger, og efter en del forhandlinger fandt en samm enslut
n ing sted den 1. januar 1844.
I Studenterforeningen foregik en del af de d iskus
sioner, der førte til dannelse af Studentersam fundet og
Det skandinaviske Samfund, men Studenterforeningens
ledere var langtfra altid tilhængere af de ytringer, der