69 / 467
56
Frank
Jørgensen
dere, samtidig med at Kjøbenhavnsposten angreb Fædre
landet for dets frihandelstendenser, har Læseforeningen
sikkert stået de nationalliberale nærmest. Da Joachim
Frederik Schouw og H. N. Clausens bog „Ved Tronsk if
tet“ udkom i januar 1848, blev den oplæst i Læseforenin
gen og vakte stor begejstring." Kjøbenhavnsposten kun
ne derimod dementere Fædrelandets meddelelse om, at
skriftet også var læst op i den langt mere radikale
Haandværkerdannelsesforening.100
Læseforeningens udvikling viser, at interessen for poli
tik ikke nåede langt ned blandt håndværkere og hand
lende. Da foreningen hovedsageligt virkede oplysende un
der de ældre liberales førerskab, havde den succes, men
så snart den blev oppositionel, svandt den jævne mands
interesse. Oplysningsarbejdet blev desuden i fyrrerne
varetaget af en del andre foreninger, og vel navnlig Indu
striforeningens bestræbelser i den retning har interesse
ret småborgeren mere end den for ham fjerntliggende
konstitutionssag.
For Athenæum måtte udlånsvirksomheden blive det
mest betydningsfulde. I midten af fyrrerne bestod biblio
teket af ca. 15000 bind, og det abonnerede på 82 blade
og 71 tidsskrifter. 1846 til 1847 var man oppe på ca.
28000 udlån i årets løb.101 Medlemmerne tilhørte i fyr
rerne som i trediverne næsten kun embedsmandsklas
sen eller var at finde blandt byens grosserere, fabrikanter,
læger, prokuratorer og kandidater. En del yngre med
lemmer havde sluttet sig sammen i et lille selskab, der
som tidligere omtalt alm indeligvis gik under navnet Scan-
dalen.102 Dette var årsag til politiets store interesse for
den ellers ganske upolitiske forening. I 1841 karakteri
seres Athenæum således af en anonym politirapportør,
der både var medlem af Athenæum og Academicum og
altså må have været akademiker: „I Athenæum, der er
Sam lingssted for den liberale Sags bedste Hoveder, fin