68 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
55
bydelse til en gendannelse af foreningen for ved „Sam
menkomster og passende Foredrag at virke til Almeen-
aandens Oplivelse og Almeendannelsens Fremme“.94
Blandt indbyderne dominerer håndværkerne, men for
eningens første formand, oberstløjtnant Adolph Fibiger,
der i 1842 var vendt tilbage til København fra Jylland,
er også med. På en generalforsam ling i oktober konsti
tuerede foreningen sig som „Den borgerlige Læsefor
en ing“, og til direktører valgtes her kaptajn L. M.
von Mullen, student Frederik Barfod og revisor Søe-
gaard, idet den gamle formandspost nedlagdes til for
del for tre direktørstillinger. Samtidig vedtog forsam
lingen at nedsætte kontingentet og oprette to klasser af
medlemmer. Anden klasse skulle ikke have stemmeret,
men skulle kunne frekventere foredragene og låne bøger
for et minimalt kontingent. Herved skulle svende og ar
bejdere også få adgang til oplysning og dannelse.95 For
eningens gendannelse gav anledning til en kortvarig op
blussen. I december måned var der indmeldt 312 med
lemmer i 1. klasse og 23 i 2. klasse, d.v.s. i alt 335 med
lemmer.96 Allerede det følgende år var tallet dalet til 235,
i 1847 til 207, og i 1848 var der kun 186 medlemmer.97
Til trods for, at bestyrelsen således søgte at gøre det let
tere for svende og arbejdere at indtræde i foreningen,
fik den nogenlunde samme sociale sammensætning som
før, bortset fra at de højere embedsmænd helt glider
ud.98
Tilbagegangen i 1845 er ikke noget isoleret fænomen,
idet en sådan kan spores indenfor næsten alle forenin
ger. Samtidig klager de liberale blade i høj grad over den
manglende politiske interesse. Forbudet mod Asmund
Gleerups foredrag i 1845 formåede ikke at skabe politisk
interesse for Læseforeningen. Da den økonom iske krise
indtraf fra slutningen af 1846, og en tydelig antiliberal
strømning kom frem blandt småhåndværkere og arbej