

50
Frank Jørgensen
FORENINGERNE FRA 1839 TIL 1848.
Den po li tiske periode.
1. Fortsæt telsen af tredivernes foreninger.
Med Frederik V is død i december 1839 sker der en
betydelig politisk kursændring i offentlighedens stilling
til enevælden. Dette får også indflydelse på foren in
gerne, der her, som i så mange tidligere tilfælde, kan
betragtes som et politisk barometer. Den oplysende og
almendannende forening er karakteristisk for trediverne
ved siden af velgørenhedsforeninger, dramatiske selska
ber, musikforeninger m. m. Hele denne række af for
eninger fortsætter i fyrrerne, men adskillige af dem får
et andet præg, og enkelte grupper, således de dramatiske
selskaber og de selskabelige foreninger, er i afgjort til
bagegang. De mange nye spørgsmål, der dukker op, for
eks. konstitutionssagen , skandinavismen, næringsfrihed
og Slesvigs forhold, drager mange bort fra de små seL
skaber, men imidlertid stikker interessen for disse ting
ikke altid særlig dybt i befolkningen. En del af foren in
gernes udvikling i fyrrerne vil vise dette.
Allerede fra slutningen af trediverne var Læseforenin
gen blevet til et politisk præget selskab, og fra 1840 b li
ver foreningen klart venstreorienteret. David og Algreen-
Ussing glider ud sammen med en del af de moderate*
hvorved de mere yderliggående får overmagten i repræ
sentantskabet. Fra 1840 til 1845 var løjtnant L. M. von
Müllen formand, og i størstedelen af dette tidsrum var
Abraham W essely viceformand. I 1841 bestod repræsen
tantskabet bl. a. af følgende personer: Orla Lehmann;
forfatteren C. Rosenhoff, brygger A. H. Bierre, redaktør
J. P. Griine, journalist Gottlieb Siesbye, pastor C. Hl
Visby, student Nis Hanssen, stud. jur. H. F. Poulsen
og
institutbestyrer O. Langeland samt nogle håndværksme-1
stre.83 Denne sammensætning af repræsentantskabet
.0!