62 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
4 9
gen er ikke så jævn som i tyverne. I 1830 var det sam
lede antal klubmedlemmer 1275, og i 1839 var det 1014.
Tilbagegangen er imidlertid afbrudt af stigende tenden
ser i årene omkring 1831 og 1837. Dette lader sig dog
til dels forklare. I 1830 fremkom et nyt selskab „Res
sourcen“, der ret hurtigt nåede op på over 100 medlem
mer, men næsten lige så hurtigt svandt hen igen. Et Liv-
jægerselskab stiftedes i 1836, for de personer, der tid
ligere havde tjent i Livjægerkorpset, men ligesom Res
sourcen fik det kun en levetid på 3 år. Klubberne betød
næsten endnu mindre i den offentlige diskussion end i
tyverne, og omtrent alle de liberale står uden for dem.
Indførelsen af stænderanordningen, indkaldelsen af
stænderforsam lingerne gav folk lejlighed til at beskæf
tige sig med politik, og de nye foreninger søgte at bi
bringe folk øget oplysning, herunder også politisk op
lysning. Tschernings 28. Maj Selskab blev stiftet med
et sådant formål for øje i 1831, men blev forbudt. Læse
foreningens formål var reelt det samme, selv om ordene
var pakket mere ind. Stænderforsamlingerne var imid
lertid ikke de eneste, der øgede den politiske interesse,
også de bedre økonom iske forhold gjorde de mere vel
stillede, og det var jo dem, der kom i foreningerne, posi
tivt indstillet overfor liberalismen. At interessen ikke
nåede langt udenfor akademikernes kreds og de ledende
indenfor handel og industri, er der mange ting, der ty
der på. Interessen for Læseforeningen daler, da tonen
indenfor den bliver oppositionel. Trykkefrihedsselskabet
virkede næsten udelukkende oplysende under den eksplo-
sionsagtige fremgang i trediverne, mens de moderate le
dede foreningen, og de yngre liberale holdt sig i bag
grunden. Respekten for enevælden var endnu stor og kun
få ønskede at gå ud over stænderinstitutionens rammer,
i hvert fald ikke før almenånden var yderligere oplivet.
Derfor blev kravet om politisk oplysning karakteristisk
for trediverne.