66 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
53
folketaler og udbragte en toast for borgerskabet, der
marcherer frem i kamp for det nye mod fremmede leje
svende. „Ogsaa vi have Lejesvende og Marodører at
kæmpe med, ogsaa vi ville med Guds Hielp seire“.89
De mange og lange taler indeholdt ikke få slet dulgte
angreb på regeringen, og tonen er anderledes skarp end
to år tidligere. Gottlieb Siesbyes forklaring på den ringe
tilslu tn ing til festen, og for øvrigt til Læseforeningen i
det hele taget, er utvivlsom t rigtig. Da de ældre liberale
førere trak sig ud af foreningen, mistede en stor del af
det jævne publikum interessen for den. De kunne langt
fra følge de yngre liberales stærkere opposition og slet
ikke de til tider rent republikanske anskuelser, der frem
kom. Medlemstallet var derfor i stærk tilbagegang. Høj
depunktet nåedes i 1838 med 516 medlemmer, derefter
faldt tallet jævnt til 260 i 1842 og 208 i 1843. I Kjøben-
havnsposten forsøgte Grime forgæves at hverve nye med
lemmer til foreningen ved at anbefale det udmærkede
bibliotek, der nu (d.v.s. i 1843) rummede ca. 4500 bind
og abonnerede på 39 danske aviser og tidsskrifter og 18
udenlandske. „Der kan ikke være Tvivl om, at den frem
deles vil vedblive at udøve sin uberegnelig gavnlige Ind
virkning til Almeenoplysningen og den aandrige Dan
nelses Udbredelse, uagtet rigtignok de mere materielle
Nydelser eller sandselige Adspredelser for Øieblikket
maa antages hos os at have de fleste Tilhængere, vel
flere end nogensinde før“.90 Trods dette lykkedes det
ikke at få bragt medlemstallet op; i 1844 var det nogen
lunde det samme som i 1843. Ligeledes gled majfesterne
i Enighedsværn efter fiaskoen i 1842 over til en selv
stændig komité, der fulgte en mere moderat linje, og
deltagerantallet steg i 1844 til ca. 4000 mennesker.91
På grund af det dalende medlemstal kunne forenin
gen ikke i længden bære sig selv økonom isk, og besty
relsen besluttede derfor i 1845 at opløse selskabet. Dette