72 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
59
kunne falde under sådanne samtaler. Det var dog kun
undtagelsesvis, at politiske diskussioner helt optog med
lemmerne, mest fordrev man tiden med fester, punche-
sold og komediespil. En stor begivenhed var festen for
Oehlenschlåger i 1841 i anledning af dennes fødsels
dag.107 Først da Studenterforeningen blev sluttet sam
men med Academicum, blev foredrag og oplæsninger
mere alm indelige.108 I 1840 blev der således kun holdt to
foredrag, et af F. Liebmann om guld- og sølvproduk
tionens demoraliserende indflydelse og et af A. F. Berg-
søe om anskuelser i den videnskabelige verden med hen
syn til, hvad der bør anses for at være statens bestem
melse og mål. 1841 holdtes kun et foredrag af J. J. A.
Worsaae om Struensees og Caroline Mathildes historie.
1842 holdtes to foredrag, et af Chr. Philipsen om de hol-
bergske lystsp ils skæbne i udlandet og et andet af J. V.
Neergaard om temperamentet. I 1843 blev ikke holdt
foredrag, kun enkelte oplæsninger.109
Efter sammenslutningen i 1844 fik politik mere og
mere indpas i Studenterforeningen. Værnepligtssagen
optog medlemmerne meget, efter at Carl Ploug i novem
ber 1844 havde holdt et foredrag om den almindelige
værnepligt. Seniorernes forsigtighed kom bl. a. frem her
under, da Mei'r Goldschmidt refererede den påfølgende
diskussion og sit indlæg i Corsaren.110 Senioratet tilskrev
ham straks og irettesatte ham, da „den udvortes Selv
stændighed, hvoraf Selskabet har været i Besiddelse, let-
telig vil gaa til Grunde, i Særdeleshed da det vil forblive
et større Publicum ubekjendt, at denne Tale blev op
tagen med almindelig Uvillie“.111
Imidlertid, da L. N. Hvidt i april 1845 indleverede sin
adresse til kongen, angående de forholdsregler, regerin
gen burde foretage for at stille dansk og tysk nationali
tet lige, gennemførte Studenterforeningen et demonstra
tionstog for at hylde ham. Anledningen var, at L. N.