76 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
63
ydere. Den 1. februar 1839 lod Christian Flor ved pastor
J. W. Marckmann indrykke en bekendtgørelse i de kø
benhavnske blade, hvori man anmodedes om støtte til
oprettelse af danske sognebogsamlinger i Slesvig. Det gav
intet resultat, og et forsøg på at få Trykkefrihedssel
skabet til at tage sig af sagen havde samme udfald.119
Stud. theol. Nis Hanssen, som navnlig arbejdede med
sagen, tog ivrig del i den begyndende diskussion om de
slesvigske sprogforhold og skrev bl. a. under pseudony
met „en Bondesøn fra Tønder Amt“ i Kjøbenhavns-
posten, og efterhånden skabtes så megen interesse for
sagen, at man i juli 1839 kunne udsende indbydelse til
en forening til dansk læsnings fremme i Slesvig. I sep
tember begyndte foreningen sin virksomhed, og Nis
Hanssen kom til at lede den i de første fire år.120 Det
var ikke nogen speciel københavnsk forening, men ho
vedbestyrelsen, der i den første tid bestod af pastor
Carl Frederik Brorson, lektor G. C. W ith, cand. theol.
H. C. Lassen, generalkrigskomm issær H. C. Riegels, Nis
Hanssen og løjtnant E. von Owesen (alle sønderjyder),
sad i København. Fædrelandet udtalte varm sympati for
tanken,121 men også i konservative kredse støttede man
foreningen, ja Fædrelandet kunne endog meddele, at sel
veste majestæten havde skænket en række æstetiske
skrifter til foreningen.122 Det første år grundlagdes 30
til 40 almuebogsamlinger, men man klagede over ikke at
have tilstrækkeligt med bøger til at forsyne dem ordent
ligt.123 Starten var lovende, og i de første fire år afsend-
tes ca. 20000 bøger samtidig med, at der blev grundlagt
ca. 60 bogsam linger.124 Hovedbestyrelsens vigtigste op
gave bestod kun i at virke som indkøbscentral i Køben
havn, og da den kom til at stå i et vist modsætningsfor
hold til de liberale, navnlig efter Nis Hanssens prokonge-
lige tale på Skamlingsbanke i 1844, mistede den sin be
tydning. Foreningen havde regeringens tillid og figure-