![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0073.jpg)
60
Frank Jørgensen
Hvidt kun fik lov til at aflevere sin adresse til kabinets
sekretæren, d.v.s. blev betragtet som alm indelig suppli
kant. Politidirektøren meddelte senioratet, at toget ville
blive forbudt, men mange tog alligevel af sted og blev
følgelig standset og angrebet af politiet. Dette gav for
øvrigt adressen mange ekstra underskrifter. I 1845 ar
rangerede Studenterforeningen desuden det store skan
dinaviske studentermøde i København, hvortil regerin
gen dog stillede sig ret velvilligt.
Både 1846 og 1847 er ret stille år for foreningen, et
træk, der er fælles med så mange andre københavnske
foreninger. Først Christian VIIIs død i januar 1848 ska
ber igen politisk røre indenfor foreningen, og i februar
startede Hother Hage med en række foredrag om de frie
statsforfatn inger, et mere aktuelt emne kunne næppe
findes, men dette hører snarere den følgende tid til.
Studenterforeningen er således i begyndelsen af fyr
rerne i politisk henseende ret neutral, men efter sam
m enslutningen med Academicum i 1844 får foreningen
et stort tilskud af yngre liberale, hvorved en drejning
i nationalliberal retning ikke kunne undgås. Efter denne
politiske orientering stiger medlem stallet stort indtil
1846, hvorefter det ligger nogenlunde konstant indtil
1848.
Trykkefrihedsselskabet bliver fra slutningen af tre
diverne mere og mere forandret til en politisk forening.
Denne udvikling var ikke efter de konservatives og mode
rates ønsker, og en del af de konservative udmelder sig
også af foreningen i løbet af fyrrerne. Selskabets organ
Dansk Folkeblad begynder allerede fra omkring 1838 at
indskrænke sto ffet for almuen og at erstatte de oply
sende artikler med stof af mere politisk karakter for
m iddelstanden. Da redaktøren, F. C. Olsen, afgik i 1841,
skrev han, at de, der stod bag ved redaktionen af bladet,
ville opvække den politiske interesse, men først måtte