HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Frank Jørgensen

skole i Slesvig. Der manglede dog fuldstændig økono

m iske midler til at gennemføre planen, og det var der

for naturligt, at der opstod et samarbejde mellem Syv-

stjernen og Den slesvigske Forening. Den 27. oktober

1843 afrejste Hans Nissen, Laurids Skau og Nis S teffen 

sen, tre gårdejere fra Haderslev amt, til København, og

her forhandlede de med „de syv“ om støtte.135 H. N. Clau

sen var ikke særlig begejstret for Flors idé om en folke

højskole, men på den anden side manglede der penge

til at oprette en latin- og realskole. En bondehøjskole

ville blive billigere, og de syv enedes da om at yde støtte

til en sådan. Dermed var højskolen sikret for Den

slesvigske Forening. Deputationens ophold i København

sluttede med en stor fest på Skydebanen, som Syvstjer-

nen afholdt. Laurids Skau holdt hovedtalen (som Chri

stian Flor havde skrevet), og desuden talte Schouw,

Clausen, Grundtvig, Lehmann og Tscherning.

Da sprogpatentet af 29. marts 1844 kom, lededes

oppositionen mod det af Syvstjernen, men den peti

tion, man udarbejdede som protest mod det, var me

get moderat og havde ingen virkning; navnlig H. N.

Clausen ville ikke indlade sig på demonstrationer. I

foreningens beretning fra 1844 kommer dog en noget

skarpere tone frem. Det påpeges, hvor udbredt deltagel

sen har været i mange landsogne, hvor en præst eller

skolelærer har fået omegnens bønder, ja endog hus-

mænd og tjenestefolk til at tegne sig. „Dette er betegnen

de for det Nationales E iendommelighed“. „Det er ikke

betinget af højere Dannelse, men griber enhver, hvem

det ikke er lykkedes ved falsk Kosmopolitisme eller aan

delig Forskruelse at forvanske og forstyrre Naturens

Værk“.

Imidlertid mente Syvstjernen ikke, at undervisn ings

foreningen var nok, og den 28. jun i 1844 udsendtes ind

bydelse til en „dansk-slesvigsk H jelpeforening“.136 Den