66
Frank Jørgensen
skole i Slesvig. Der manglede dog fuldstændig økono
m iske midler til at gennemføre planen, og det var der
for naturligt, at der opstod et samarbejde mellem Syv-
stjernen og Den slesvigske Forening. Den 27. oktober
1843 afrejste Hans Nissen, Laurids Skau og Nis S teffen
sen, tre gårdejere fra Haderslev amt, til København, og
her forhandlede de med „de syv“ om støtte.135 H. N. Clau
sen var ikke særlig begejstret for Flors idé om en folke
højskole, men på den anden side manglede der penge
til at oprette en latin- og realskole. En bondehøjskole
ville blive billigere, og de syv enedes da om at yde støtte
til en sådan. Dermed var højskolen sikret for Den
slesvigske Forening. Deputationens ophold i København
sluttede med en stor fest på Skydebanen, som Syvstjer-
nen afholdt. Laurids Skau holdt hovedtalen (som Chri
stian Flor havde skrevet), og desuden talte Schouw,
Clausen, Grundtvig, Lehmann og Tscherning.
Da sprogpatentet af 29. marts 1844 kom, lededes
oppositionen mod det af Syvstjernen, men den peti
tion, man udarbejdede som protest mod det, var me
get moderat og havde ingen virkning; navnlig H. N.
Clausen ville ikke indlade sig på demonstrationer. I
foreningens beretning fra 1844 kommer dog en noget
skarpere tone frem. Det påpeges, hvor udbredt deltagel
sen har været i mange landsogne, hvor en præst eller
skolelærer har fået omegnens bønder, ja endog hus-
mænd og tjenestefolk til at tegne sig. „Dette er betegnen
de for det Nationales E iendommelighed“. „Det er ikke
betinget af højere Dannelse, men griber enhver, hvem
det ikke er lykkedes ved falsk Kosmopolitisme eller aan
delig Forskruelse at forvanske og forstyrre Naturens
Værk“.
Imidlertid mente Syvstjernen ikke, at undervisn ings
foreningen var nok, og den 28. jun i 1844 udsendtes ind
bydelse til en „dansk-slesvigsk H jelpeforening“.136 Den