78 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
65
Allerede fra januar 1843 havde Joachim Frederik
Schouw og H. N. Clausen arbejdet med en plan, der, som
A. F. Tscherning antydede, skulle tage sig af skolevæse
net i Slesvig og derved fremme den danske nationalitet
i Hertugdømmerne.129 Hovedpunktet i deres program var
oprettelsen af en dansk lærd skole i Slesvig. Dette var
begyndelsen til Syvstjernen, der trådte frem med en ind
bydelse i maj 1843 til „Oprettelse af danske Undervis
n ingsanstalter i Nordslesvig“. I programmet påpeges en
dansksproget undervisnings store betydning for den dan
ske nationalitets bevarelse. Derfor vil man foruden op
rettelsen af en dansk lærd skole søge at oprette et dansk
skolelærerseminarium . For at få danske slesvigere ind
ved retsvæsenet ønskede foreningen en lærestol i sles
vigsk ret ved Københavns universitet.130 Indbyderne for
Københavns vedkommende bestod af professorerne H. N.
Clausen, Joachim Frederik Schouw og J. E. Larsen, gros
sererne L. N. Hvidt, Nicolai Jonathan Meinert, H. P.
Hansen og godsejer og fabrikør J. C. Drewsen. De dan
nede foreningens faktisk enevældige centralkomité, den
såkaldte Syvstjerne.
Foreningens programpunkter var ønskemål for de fle
ste liberale,131 men vandt også tilslutn ing udover disses
kreds, og selv kongen skulle have stillet sig velvilligt til
sagen.132 En påbegyndt subskription gav derfor et ret
godt resultat, og inden udgangen af jun i havde der i Kø
benhavn alene tegnet sig ca. 470 bidragydere.133 Ifølge
en opgørelse fra maj 1844 var der i København 571 med
lemmer, og i hele landet havde ca. 7800 givet bidrag.134
Det var således et ganske overordentligt antal bidrag
ydere, foreningen havde mønstret, og navnlig er den
store tilslu tn ing på landet bemærkelsesværdig.
Omtrent samtidig med Syvstjernen dannedes Den
slesvigske Forening i Haderslev (12. juni 1843), og her
fremførte Christian Flor sin plan om en dansk folkehøj