81 / 467
68
Frank Jørgensen
finansiere foretagendet. De syv overdrog Orla Lehmann
at affatte nogle artikler, der blev optaget i Augsburger
Allgemeine Zeitung.142 Der nedsattes endvidere en komité,
der skulle tage sig af sådanne avisartikler, bestående af
Schouw, Orla Lehinann og D. G. Monrad. Monrad søgte
at udvide virksomheden og ville indrykke en oversæt
telse af protesten i en engelsk avis, men der kom dog
ikke noget ud af planerne.143 Hermed ebbede interessen
for d isse avisartikler ud. Abrahamson, der ikke så lidt
overvurderede sine bestræbelser, mente senere hen, at
de to artikler i Augsburger Allgemeine Zeitung havde
haft stor virkning. Hertugen af Augustenborg skulle
være blevet nervøs over diskussionen og af den grund
have holdt svar tilbage; tonen var nu i det hele mere
nedstem t.144
Syvstjernen søgte stadig at få tilbagekaldt sprogpaten
tet, og i ju li 1846 fik de i Roskilde stænderforsam ling
antaget deres andragende
0111
det danske sprogs betryg
gelse.145 Videre kom sagen ikke, selv om kongen og rege
ringen i mange henseender sympatiserede med „de syv“s
krav. Først i maj 1847 forordnede Christian VIII, at
Haderslev Latinskole skulle omdannes til en dansk lærd
skole, og omtrent samtidig oprettedes et dansk sem ina
rium i Vonsbæk. Foreningens ønsker blev på denne måde
i hovedsagen opfyldt, men selv førte den en ret stilfærdig
tilværelse i tiden op til 1848.
Undervisningsforeningen påbegyndte sin virksomhed i
det helt rigtige øjeblik. Hiort Lorenzens optræden i den
slesvigske stænderforsam ling havde for alvor skabt røre
om Slesvig i København. Tschernings subskriptionsplan
var det første skridt, men m islykkedes delvis. Ganske
anderledes succes fik undervisningsforeningen, dels var
den langt bedre organiseret med et stort antal lokale
repræsentanter spredt rundt omkring i provinsbyerne,
og dels dannede syv i offentligheden velrenommerede