86 / 467
Københavnske foreninger 1820 til 1848
73
lerede bladet over, at regeringen her fandt en del af sine
mest trofaste tjenere. Regeringen vil altså ikke ophæve
selskabet, fortsatte det, vel på grund af de mange re
spektindgydende navne. „Den har en prisværdig Respect
for den offentlige Mening, naar denne repræsenteres af
©nniittf £r, $clfd, gjiavrnbc Situr Hl ten nørfTe
SønfHHiHøn,
— men den frie norske forfatning hyldede man — på
afstand („Corsaren“ 25. aug. 1843).
Mænd, hvis sociale Stilling eller anerkendte Betydning
i literaire eller paa andre offentlige Gebeter gjør dem
ukrænkelige, ligesom til Helgener for den sig altid under
Autoriteten bøjende Masse“.160 I virkeligheden en yderst
rammende karakteristik af regeringens standpunkt.
Selskabet kom på denne måde hovedsageligt til at virke
rent oplysende, det blev aldrig i ret høj grad præget af
unionstanken. T ilslutningen var meget stor, allerede i
november 1843 havde selskabet over 700 medlemmer,161